- Project Runeberg -  Realisme og Realister : Portrætstudier og Aforismer /
33

(1879) [MARC] Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Løse Portrætstudier af vore nye Forfattere - Forfatteren af «Jason» - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

33
lighed nervøse og trættede Folks stærkt dragende Sympathi
for en Existens, der ikke larmer, og en Stilhed, der kan bringe
dem Fred. Nervøst-trætte Folks Sympathier! Hvor «Jason»s
Forfatter dog elsker kølige Træer. «Kølig og frisk» er Felix’
Livsideal, og midt i hans krampagtige Leven tænker han be
standig med Glæde paa et stilfærdig-vegeterende Bladliv. Uden
for Flemmings Vindue træffer vi atter et Træ, og ogsaa han
misunder næsten Linden, misunder den dens kølige Friskhed og
den sagte Musik i dens Blade. Postmesterfrøkenen misunder ikke
Træet, men den mumlende Hvisken i dets Grene bliver Stemmer, der
deler hendes Lykke og tåger smertelig Del i hendes Sorg. Man
kunde næsten fristes til at sige, at Forfatterens Kjærlighed lige
frem gjør Træerne til Væsner . . .
Og nu den stærke Sympathi for Efteraaret, som har affødt
den stemningsrige Cyklus: «Ved Efteraarstid». Flemmings Digter
kan uden Modsigelse elske og foretrække Efteraaret; thi Efter
aaret er ikke Uroens Tid, i alt Fald er der saare megen Ro
midt i den jagende Uro: der er lyse Tider i September, og Luften
er aldrig saa klar som i Oktobers Dage. Nej, Efteraaret er
Mangfoldighedens Tid. Vaarens Friskhed gjør alle lige, og al
dens lysegrønne Skjønhed kan virkelig undertiden blive trættende.
Naar derimod Efteraaret kommer, bliver, som det hedder i «I
Oktober», Naturen og Mennesket begge tågen i Tale hver paa
forskjellig Vis; hvert Træ i Skoven og hvert Menneske i Livet
har i den svundne Tid hver gjort sin Erfaring og hver havt sine
Sorger. Og derfor staar de nu alle hver med sit eget Præg og
hver med sin egen Historie. Friskheden og Lykken er en,
Ulykken og Trætheden er bestandig forskjellig. Derfor er Efter
aaret baade det mangfoldiges og det tungsindiges Tid, og de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:55:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/realisme/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free