- Project Runeberg -  Realisme og Realister : Portrætstudier og Aforismer /
55

(1879) [MARC] Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Løse Portrætstudier af vore nye Forfattere - S. Schandorph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

55
1863. Allerede 1867 er han væsentlig en anden, og hans da
udgivne Digtning «Ude i Skoven» kan man maaske uden In
diskretion betegne nærmest som en Selvbekjendelse, der skildrer
det begyndte Omslag hos Forfatteren, et Omslag forresten, der
vistnok skriver sig fra en noget tidligere Tid, ligesom selve
Bogen synes mig at maatte være delvis skreven i al Fald et Par
Aar tidligere. Hvorom Alting er, fra Formens Side er disse
dramatiske Scener endnu romantiske, og det hele bag selve Op
trinene liggende Apparat har alle Romantikens Egenskaber. Som
et Kuriosum vil jeg her indskyde, at i Schandorphs tidligste
Poesier Præstegaarde bestandig skildres som stille, paradisiske
Fredspavluner •, der er Grund til at tro, at Pastor Jespersens For
fatter senere har mistet denne idealiserende Sympathi. Imidlertid,
medens Form og Apparat saaledes endnu er romantisk, synes
Indholdet derimod at pege hen paa den begyndte Reaktion mod
Romantiken, og Scenerne mellem Carl og Brandt skildrer vistnok
det stedfundne Omslag hos Forfatteren. «Jeg husker grant», siger
saaledes Carl, «hvorledes jeg i min første Ungdom haabede og
ventede, haabede «at drage i hele Verdens fagre Riger ind -
og se Ideens Stjærnestraales Skin fra Jordens Vande kastes
mildt tilbage».» Saaledes føler kortere eller længere enhver
Ungdom. Og Forhaabningerne tåger først Tidens fælles Retning :
«Jeg lystred Førerne, jeg lod mig spænde
for deres Vogn som ung og fyrig Hest,
jeg trak og sled, som jeg det kunde bedst,
afstcd i strakt Galop mod Banens Ende.
Jeg trøstigt sang de Viser med i Kor,
som Dirigenten havde proponeret,
og aldrig faldt mig ind et Tvivlens Ord,
om ikke falsk vi havde intoneret.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:55:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/realisme/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free