Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Løse Portrætstudier af vore nye Forfattere - J. P. Jacobsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
«Mogens», ikke kan være udviklet paa én Dag. Seiv Fidias
formede langsomt og under megen Famlen sine mægtige Billed
støtter, og det er kun Zeus’ Tanke, der strax tåger fuldfærdig
Form og springer frem i en Gudindes vidunderlige Skikkelse.
Nej, forud for «Mogens» maa der ligge Hundreder af «Studier»,
skrevne af Digteren for Digteren.
Eller maaske siet ikke skrevne; tænkte, næsten übevidst pro
ducerede i Tiden mellem halvtskrevne Forsøg, en udviklet Selv
kritik har forkastet. Men der hører megen Selvbeherskelse til
at arbejde saaledes eller hvis man skulde ville nægte det Navn
afArbejde, —til at vente saaledes; og hvad der har givet Jakob
sen denne Selvbeherskelse, er netop Videnskabsmanden i ham;
Granskerens Taalmodighed og Forskerens aldrig trættede Søgen
er det, der lod en Studie som «Mogens» blive hans første Forsøg.
En mærkelig Debut, som indenfor sin spinkle Ramme viser
os Marie Forfatter helt færdig, som ikke alene kon
staterer hans Flid og hans Arbejde, men som i Virkeligheden
viser os hele hans Talent og er præget af alle hans Ejendomme
ligheder. Først Formen. En overvældende Rigdom af Billeder,
en skiftende, stærkt malende Stil, der ophober Lignelser, sammen
hober Farver, svælger i Kolorit, som er dristig i sin Farverigdom
og minder om visse Kolorister, for hvem det store Spørgsmaal
er, om deres vovede Penselstrøg «staar» i Billedet; et rigt Galleri
af Ord, der optager glemte Udtryk og undertiden opfinder nye.
Endelig midt under alt dette en fremtrædende Mangel paa
Naturlighed, en vis Maniererthed, som i en Debut maatte over
raske alle dem, som ikke forstod, at det lange Arbejde, der maa
ligge forud for et saadant første Forsøg, og som Digteren har fore
taget stille for sig seiv, netop har sin store Fare deri, at det let
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
