Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Løse Portrætstudier af vore nye Forfattere - J. P. Jacobsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ovenfor paavist, sikkert fuldstændig ukorrekt. Hvis Bogens Man
gel paa Komposition og Enhed virkelig maa kaldes en Svaghed,
er den, som sagt, en Svaghed, Forfatteren seiv har villet give
den. Det er nok har han sagt til sig seiv ien Bog at
skulle skildre ét Liv; mere kan ingen magte. Og saa er alt det
andet, her som i Mogens, kun til i Forhold til dette ene Liv,
om hvilket han vil fortælle os. I den enkelte Situation fører den
hele Malemaade det med sig, at alle Bifigurerne næsten staar lige
saa klart og males ligesaa detailleret som Hovedfiguren seiv . . .
men nåar Personerne har opfyldt deres Mission i Maries Udvik
ling, forsvinder de for ikke mer at vende tilbage. I en saadan
Livsroman, der behandler et helt Liv, er der kun en Afslutning
i dette Livs Ende, og vi kender ikke noget til disse resumerede
Slutningskapitler, der gjorde Romanens Personer lykkelige og
som Finale disponerede over alle de optrædendes Skæbne. Den
moderne Roman varierer paa en ny Maade de gamle, islandske
Fortællingers velbekjendte Formel: Og nu er han ude af Sagaen.
Fremgangsmaaden er udentvivl nødvendig, men den er ikke uden
Farer, thi ogsaa Fantasien trænger til at opfriskes og med visse
Mellemrum at tages fangen af den samme Skikkelse, om ikke
for andet saa for at mindes den Indflydelse, denne Skikkelse har
haft, og hvorfor den overhovedet er medtaget.
Jeg vil tåge et enkelt Exempel. Erik Grubbes Husholderske,
Ane Jensdatter, optræder kun i Marie Grubbes første Kapitel, der
naturligvis for fuldt ud at illustrere, under hvilke Forhold Marie lever.
Siden er hun ude af Historien, men denne Ane Jensdatter har sikkert
havt for megen Indflydelse paa Maries første Udvikling til, at vi
saaledes helt tør glemme hende, og det var da Forfatterens Sag
at minde os om hende igjen. Thi enten vi har Lov dertil eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
