Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Løse Portrætstudier af vore nye Forfattere - J. P. Jacobsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Omslaget hos Marie paa dette Punkt er klart motiveret: ikke
alene hendes egen Tilstand forklarer det, det motiveres, saa at
sige, ved den Lufts Beskaffenhed, hun aander. Svensken ligger
endnu om Kjøbenhavn, men skjønt man endnu kæmper og endnu
bestandig gjør Modstand, begynder man alligevel at trættes i
Kampen. Slapheden kommer langsomt snigende, læggende sig
over alt. Paa dette Tidspunkt ramler Maries Illusioner sammen.
Men Tiden gaar, og Fjenden drager bort. Efter saa megen
Nød og saa store, uvante Savn aander man igjen frit og roligt,
og Københavns Borgere glæder sig ved Livet, ligesom en Re
konvalescent, der har været i Livsfare og nu er kommen over
den farlige Sygdom. Livslysten, der længe har slumret, bliver
tidobbelt übændig og stærk. Ved denne Tid - - og atter dette
Træk er genialt beslutter man, at Marie skal træde ind ide
Voxnes Lag, og man klæder hende i Gyldenstykke og stukket
Silke.
Tidens Verdslighed griber Maries Sind, og med disse pludse
lige Spring, der er den utilfredsstillede Kvinde ejendommelige, an
tager hendes Attråa den tomme Behagesyges Form. Hun
dyrker Koketteriet, denne den kvindelige Attraas gængse og
altid benyttede Skillemynt. Og hun formaar at behage, thi hun
er sjældent skøn og forstaar at benytte sin Skønhed. Blandt de
mange, der bejler til hendes Haand og Gods, faar Kongesønnen
Ulrik Frederik Fortrinet, ikke fordi Marie elsker ham - -.- hun
elsker kun sig seiv; netop ved den Tid er for hende detØjeblik kom
met, som indtræffer for enhver smuk og behagesyg Kvinde, et Øje
blik, der som oftest kommer, nåar de tror sig skuffet af Verden, og
hvor de kun elsker sig seiv og deres egen Skønhed; saarede i Livet
vender de sig mod sig seiv og gaar op i at dyrke og beundre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
