- Project Runeberg -  Realisme og Realister : Portrætstudier og Aforismer /
103

(1879) [MARC] Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Løse Portrætstudier af vore nye Forfattere - Karl Gjellerup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

103
Skuffelser, saa er man næppe sund, men smittet af den Tanke
livets tidlige Blasérthed, som i vore Dage dræber saa meget Liv.
Men der er alligevel intet væsentligt gaaet til Grunde i Max.
Han elsker uden at æsthstisere med sin Kjærlighed, og der er en
virkelig Mand bag ved Idealisten. «]eg er i Virkeligheden Rea
list,» siger han seiv, og han have nogen Ret til at sige det.
Han er hverken en Rudin eller en Albrecht. I Kjærligheds
spørgsmaalet, den store Prøvesten paa Mandens Værd, Prøven,
hvori Livet enten tabes eller vindes, havde han Ret til at vinde:
thi han elsker ikke uklart som en Drømmer, men fuldt og helt
som en Mand. Helene har Uret. Max er jo rede til at vove
alt og helt at give sig hen. «Er ikke enhver rede til at vove
alt, nåar Livet staaer paa Spil, og her er mere end Livet.»
Derfor har Helene Uret. Med hendes Bekjendtskab med
Max er der indtraadt et Vendepunkt i hendes Liv; han har ført
hende ind i en ny Verden, en Verden, som hun har anet og
drømt om, men som hun aldrig har betraadt; «men under Van
dringen i denne begyndte han seiv at træde noget tilbage, og
nåar hun endnu gjerne havde ham ved sin Side, var det med en
Følelse af Taknemlighed og Beundring; havde han end været
Vendepunktet, Maalet var han dog ikke længer. Han havde
banet Vejen for en anden, smykket hendes Hjerte uden seiv at
skulle tåge det i Besiddelse. Det var hende der havde opfundet
Navnet «Idealisten» for ham, og han havde i alt Fald lært hende
at idealisere. Hun nærede liguende Anskuelser om ham som
Madam Stacl efter Heines Dom om Tyskerne: at de «ohne
Leiber ganz Tugend über Schneegefilde wandeln und sich nur von
Æsthetik und Metaphysik unterhalten . Derfor medtog hun
ogsaa hans Hyldest med Glæde og saa meget mere uden Skrup

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:55:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/realisme/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free