Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Frankrigs Literatur - Honoré de Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
denne uendelige Skare af Skikkelser drager forbi vort Blik, og
nåar vi blandt alle disse Typer vælger Lucien de Rubempré, ei
det næsten paa Maa og Faa thi blandt saa Mange kan man
ikke vælge, man griber iblinde.
Lucien er Søn af en Apotheker og en adelig Dame, i Arv
fra sin Moder modtager han en skjæbnesvanger Skjønhed og en
Begavelse, der gjør ham til hendes Afgud; han bliver blindt for
kjælet af Alle, hans Talent vinder Mændene, hans Skjønhed
Kvinderne for ham. Blandt de sidste Mdm. Bargeton, der for
elsker sig i Apothekerens Son og indbyder ham til sig; vi føiger
nu hans Kjærlighed Dag for Dag, ser ham langsomt fra Louises
Slave blive hendes Herre, ser ham efterhaanden fornægte sin
Slægt og langsomt berove den Alt. Men denne Egoisme vaag
ner lidt efter lidt, snigende bemægtiger den sig hele hans Væsen,
indtil Ødelæggelsen er fuldkommen, og Lucien er moden til at
folge sin Elskerinde til Paris. Balzac kjender i en saadan Ka
raktertegning Intet til bratte Overgange, han manøvrerer bestan
dig med Smaating, med Übetydeligheder, med disse «Intet»,
hvoraf det Uendelige er sammensat; Lucien kommer til Paris,
han fiakker om paa Boulevarden, og efterhaanden kommer han
til at skamme sig over sin Dragt, over sit Linned, som Eva har
stroget i en sovnlos Nat, over sine Støvler, der ikke har Op
slag. Han gaar op til en Skræder og bliver «nyv men de
ny Klæder er for nye, og man smiler ad ham i Mdm. cTEspards
Loge ; han havde haabet paa disse Klæder, han vilde triumfere,
sætte sin Skjønhed i Belysning – og saa ler man. Udlet og
haanet knytter han Haanden ad Samfundet. Af tusinde Übety
deligheder er hans Had voxet, tusinde smaa Ting, som man vilde
kalde Latterligheder, hvis man ikke bestandig sagde til sig seiv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
