Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Frankrigs Literatur - Emile Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Naturalisten ikke tilstaa, skjøadt det, efter Skildringen at dømme,
var øjensynligt nok. Og Digteren havde vistnok meget ondt
ved at svare paa dette spøgende Spørgsmaal, der rettet til
Naturalismen var noget mer end en Spøg.
Arveligheden er den røde Traad i denne Tegning af Slæg
ten Rougon-Macquart, og man vil møde Familiemærket hos
næsten alle dens Mænd og hos alle dens Kvinder. De samme
Egenskaber i forskjellige Doses, . i forskjellig Blanding og i vex
lende Forhold. Og som ledende Lov for hele Slægtens Liv
hvert enkelt Medlems Egoisme, tåget i Skolen af Livets tusinde
Tilfældigheder.
Hvad det gjælder, er den større eller mindre Grad af Styrke.
man har at benytte som Indsats. Men Tilfældighederne, der
har skjænket os denne Styrke, kan ogsaa berøve os den. Det
sjælelige og det legemlige er uopløselig forbundet. Legemets
Vilkaar bliver ogsaa Sjælens eller indvirker idetmindste paa
dem paa en afgjørende Vis. Vor Næring og Luften, vi aander,
Dragten, vi bærer, den Lugt, der afficerer vore Nerver
alt er bestemmende Faktorer for hele vort sjælelige Liv og for
hele vor forskjellige Udvikling. Zola er naivt og aldeles übetin
get Tilhænger af en ren Materialisme.
Men og vi kommer her til det næste Hovedpunkt
hans Materialisme slaar over i en romantisk Mysticisme, der
skulde synes dens absolute Modsætning, og som ogsaa kun kan
fremkomme ved en Modsigelse.
Det er den anden for den Zola’ske Produktion alt bestem
mende Faktor, der frembringer dette Resultat og som gjør det,
fordi Digteren dristig gjør en smuk Hypothese til en fastslaaet
Lov, som han saa tilmed skænker en Betydning, som vist nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
