Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Frankrigs Literatur - Emile Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
ingen Videnskabsmand nogensinde vilde vove at tillægge den. Jeg
mener Hypothesen om Atmosfærens og Jordbundehs, Klimaets
og Luftens Indflydelse paa Menneskets Liv. Zola har rent ud
forelsket sig i denne Lov og han misbruger den næsten til
Latterlighed. Thi lad være, at f. Ex. et Kjærlighedsforhold,
der har spiret og fanget Rod, voxet og suget Næring mellem
en Kirkegaards Roser, i sine Ytringsformer kan bære tydeligt
Præg af det Sted, hvor den er født og har levet; lad være, at
Albine og Mouret ikke helt er de samme, enten de vandrer med
hinanden under «le Paradous» tætte Hegn eller ude paa Engen ; lad
ogsaa være, at dette Træ med sine tætte Blade skulde til for som
et lokkende Brudekammer at bringe den tøvende Serge den sidste
rent ydre Fristelse, som endnu stod tilbage; lad endelig være,
at Vejret har en betydelig, endogsaa meget stor Indflydelse paa
Menneskets bøjelige Sind. Et er dog ganske sikkert, vi kan
være glade i Regnvejr og bedrøvede i Solskin . . .
Men Zola gjør en medbestemmende Faktor til en altbestem
mende Lov, og Romantikeren fra Provence tåger Magten fra
Forskeren i Paris.
Albine og Serge for Exempel.
Jeg fatter, at der saa at sige bliver en tredje i ethvert
Kjærlighedsforhold. Vil man forståa mig, nåar jeg siger, det
kan være en enkelt Sang, Duften af visse Blomster, en halvmørk
Stue, en ellers uskjøn Plet i en Mark eller Have? Og denne
tredje kan give det hele Forhold et ejendommeligt Præg, kan
blive en bestemmende Faktor mellem tusinde andre. Men nu
Albine. Hun er denne Haves Fe; det gaar med hendes Kjær
lighed, ja næsten med hende seiv som med Træernes Nymfer:
de dor, nåar de forlader deres Hjemsted. Det er muligt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
