Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dramaturgiske Aforismer - En scenisk Henrik Steffens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
Kustyme. Hvad hun vil, er at skrue Tiden tilbage og helt give
den, hun skal fremstille. Hun benytter alle Midler: Portrætlig
hed, der ofte er overraskende, den yderste Troskab i Kustymet,
der ofte ofrer det klædelige for at opnaa det korrekte. Hun
ved, at hun ikke kan naa Sandheden, men hun kæmper for at
naa Sandsynligheden, og det er denne ihærdige Kamp hen imod
det historisksandsynlige, der i al Kunst er den sande Realismes
Kjendetegn. Og hvorvidt Ristori nåar i denne Kamp, kan man
bedømme, nåar man ser hende i Romantikeren Schillers Tra
gedie.
Men, kjære Frue, ogsaa paa anden Vis er Ristoris Liv en
Kamp. Som jaget flakker den store Kunstnerinde rundt fra Sted
til Sted med at nævne Grundene til denne Flakken har Rygtet
travlt og hun staar hveranden Dag overfor et nyt Publikum,
et Publikum, hvis Smag hun ikke kjender, hvis Ejendommelig
heder er hende fremmede, og som ikke forstaar hendes Sprog.
Hun skal hveranden Dag - - og det er hendes Kamp tvinge
et nyt Publikum til at forståa sig. Derfor maa Ristoris Om
flakken være uendelig rig paa Bevægelser, rig paa Skuffelser,
men ogsaa rig paa Triumfer: det bliver under disse Kampe lige
som den højeste Potens af den sceniske Kunstners Liv . . . .
Egentlig slog Medea ikke an. Forståa mig vel, man klappede,
man beundrede, man var forbauset, men man klappede, beundrede
og var forbauset uden at forståa. Men det er Forstaaelsen og
Tilegnelsen, der giver Bifaldet Varme og gjor Tausheden aande
los. Og Ristori, der ved sin Debut i Paris De, der kjender
Seinestaden, Frue, vil forståa at beundre hendes Mod frabad
sig Claque, skal være en dygtig Maalerske af det Bifalds Sand
hed, hun vækker. Hun har næppe betragtet Medea som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
