Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f.-
69
moder jeg, benyttes nu som Have. Præsterne ansee
det for Stagnum Salomonis, for Pisoina probatica
eller Dammen Bethesda, hvis Vand man paa Chri-
sti Tider tilskrev lægende Kraft. (Joh. 5.).
Jkke langt fra St. Stephans-Porten fremviser
man Pilatus’s Huus,· en stor Bygning fra nyere
Tid ovenpaa Ruinerne af en ældre. Her begynder
Via dolorosa (Smertens Vei), een af Hovedgaderne i
den nuvaerende By, hvor Lidelsesstationerne ere an-
givne ved liggende Svileskafter, der oprindelig ere
satte af Keiserinde Helena. Lige over for Pilatus’s
Huus er Hudflettelsens Hvælving Ruinerne af en
Kirke staae paa det Sted, hvor (ifolge Bonifacius og
Anselmus) den hel. Jomfru mødte Sønnen paa hans
sidste Vei og faldt i Afmagt, hundrede og tyve Skridt
fra Pilatus’s Huus. Halvtredsindstyve Skridt længere
henne vender Gaden fra Vest mod Syd. Paa dette
Hjørne skal Simon fra Cyrene have taget Korfet
paa sine Skuldre (Luc. 23, 26.). Naer derved er
det Sted, hvor Christus vendte sig til de efterfølgende
Qvinder og tilraabte dem: »J Jerusalems Døttre!
græder ikke over mig, men græder over Eder selv og
over Eders Børn!« (Luc. 23, 28.). Lige for sig har
man den onde Rigmands Huus, hvem Joderne kalde
Nabal, og paa hvis Dortcerskel Lazarus laae. (Luc.
16.). Lidt derfra vender Gaden igjen til Vester og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
