Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
Konstnere til Arbeiderne i Malm, Guld og Elfenbeen
(Kong. 5. 6.), han ogsaa har taget ægyptiske Bygme-
store paa Raad, saa meget mere som han jo selv tog
een af Pharaonernes Døttre tilægte og opbyggede
hende en Bolig ved Tempelet (Kong. 8, S. 9, 24.).
Dette Tempels Rigdom og Pragt kan kun forekomme
utrolig for den, der ikke har seet de ægyptiske Tem-
pler. Skjøndt disse ligge i Rniner asgive de dog et
tydeligt Beviis for, hvilken uhyre Kraft Religionen
paa hiin Tid havde, og for de store Omkostninger,
der bleve gjorte for dens Skyld. Om end ikke
Ægyptens Herlighed lod os slutte os til Konstens
Udvikling i det nærmeste Naboland mod Østenz saa
vilde selv Bestridelsen deraf, som vi læse i Bibelen,
allerede være Beviis nok. At denne Konstdannelse
ikke først ved Jøderne blev bragt til Palæstina, men
blev foresundet der af dem, er indlysende as mange
Steder. Fra Hadad-Esers og sine øvrige Naboers
Byer tog David en stor Mængde Sølv- Guld- og
Kobber-Kar (1 Krøn. 19.), ogdet nye Tyrus, hvis
Skibe tjente Kong Salomo, var allerede dengang paa
en Udviklings-Høide, der gav Jerusalem et glimrende
Forbillede(Kong.5.). Men hvor blev de uhyre Skatte
af, som bleve anvendte paa og opdyngede i Templet?
de hundrede tusind Centner Guld og de tusind Gang
tusind Centner Sølv? (Krøn. 23, 14.). Svaret findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
