Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
§ 3- Samfundsmagt og Retsstat.
clerne og Overenskomster med eller imellem dem eller til
Samfundet, der udsteder sine Befalinger. I Virkeligheden sker der
dog under en fremadskridende Retsudvikling altid og
nødvendigvis en gjensidig Udvexling af individuelle og sociale
Indrømmelser og Krav, og kun hvor denne Gjensidighed paa Grund af
Mangler ved Samfundsorganernes Virksomhed i Løbet af længere
Tidsrum ikke iagttages, foregaar Udvexlingen stødvis og gjennem
revolutionære Bevægelser, der udgaa snart fra Individernes,
snart fra Samfundscentralisationens Side. I begge Fald er
imidlertid Retsdannelsernes Istandbringelse gjennem villigt
Kompromis eller tvungen Kompensation blot at betragte som
karakteristisk for Udviklingens ydre Mekanik. Dens drivende Kraft,
Rettens inderste Ophav er og vil altid blive det perpetuum
mobile, der yttrer sig gjennem Menneskehedens uendelige
Perfektions-trang. Forsaavidt som denne atter i alle sine
Fremtrædelsesformer bør og maa erkjendes at være en Afledning af den
sædelige Verdensstyrelses evige og ophøiede Almagt1, turde den
ældste og mest naive Opfattelse af Retten, hvorved den tillagdes
guddommelig Oprindelse, ogsaa befindes at være den dybeste
og, videnskabelig forstaaet, i Længden tillige den mest brugbare
og tilfredsstillende. Selvfølgelig maa dog en saadan
Betragtningsmaade ikke, som ofte er skeet, misbruges til at forsvare de
mange tvivlsomme Enkeltheder i de til enhver Tid gjældende
Retssystemer, hvis mangelfulde og til sta =ig Korrektur trængende
Principper tværtimod alene vidne om, hvilke Hindringer
Gjennemførelsen af den guddommelige Idé møder overalt i den materielle
Verden.
§ a.
Samfundsmagt og Retsstat
Disse Hindringer paa Rettens egen Side ere dog ikke de
eneste og neppe heller de største. Uagtet det enkelte Individ i
Kraft af sin Naturbundenhed er henvist til Samfundslivet og
Fællesskabet med andre, medfører dets ligesaa naturlige Egen-
1 Goos 1. c. S. 16: «(De) afskrækkende Konsekventser af at stille Retten
udenfor det etiske kan man kun redde sig fra ved at anerkjende det andet
Alternativ, at Retten er etisk, at dens Normer ere sædelige Normer». Jfr.
Nord-ling 1. c. S. 2 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
