Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
§ 4- Rettens Forgreninger.
kjendes saavel i Henseende til det foreliggende Resultat, den
gjældende Ret, som til Muligheden af dennes yderligere
Udvikling, paa effektiv Maade at betrygge og forbedre Menneskets
Tilværelse og sædelige Virksomhed («Retsstaten/)). I dette
Øiemed har den paa den ene Side samlet Udøvelsen af den hele
Samfundsmagt i sin Haand, hvorved de engere Kredse, Kommune
og Familie, i retslig Henseende væsentlig ere blevne indskrænkede
til underordnede Redskaber for Statsvillien. Paa den anden Side
har den, ved at anerkjende og formidle Individernes Krav paa
selvstændig og interesseret Deltagelse i Retsformuleringen, ad
Kompromissets Vei gjort denne Statsvillie til det organiserede
Fællesudtryk for saavel Samfundets som Individernes
Existentse-vilkaar1.
§
Rettens Forgreninger, positiv Ret, Retskilder.
Efter disse Vilkaars forskjellige Art opløser Retten sig i en
Række Underafdelinger, konstitutionel Ret,
Forvaltningsret, Strafferet, Procesret, Formueret og Personret, hvilke
dels atter forgrene sig i snævrere Emner, dels omvendt kunne
indordnes under tvende Hovedbetegnelser, den offentlige Ret
eller Statsretten (i videre Forstand), der gjælder selve
Stats-organisationen og de dermed nærmest sammenhængende Forhold
mellem Staten og Individerne, samt Privatretten, der dels
ordner Forholdene mellem Individerne indbyrdes, dels ogsaa
omhandler de hermed nærmest sammenhængende Forhold mellem
Individ og Ståt. Krydsende denne Inddeling staar en anden,
hvorved den gjældende Ret adskilles i skreven Ret og
Sædvaneret. Delingsgrunden er her dog egentlig ikke, som det
med Henblik paa disse Benævnelser kunde synes, den ulige ydre
Form, hvori Retsreglerne foreligge, men derimod deres
forskjelligartede Tilblivelsesmaade. Det flyder nemlig af selve
Rettens Begreb og Opgave, at den, for at kunne virke som
saadan, paa en eller anden Maade maa have opnaaet almen
Anerkjendelse. Men denne Anerkjendelse kan finde Sted dels blot
faktisk, gjennem Rettens enten specielt motiverede eller selv-
1 Jfr. Lorentz v. Stein, Die Verwaltungslehre (2det Oplag 1869) I.
S. 298; R. Gneist. Der Rechtsstaat (Berlin 1872), S. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
