- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
8

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8

§ 4- Positiv Ret, Retskilder.

at gjøre Fordring paa umiddelbar retslig Anvendelse for sine
Begrebskategorier og deraf afledede Følgesætninger. Rettens
Øiemed er imidlertid ligesaa lidt selv Ret, som et hvilketsomhelst
andet Øiemed er identisk med den afgjørende Beslutning om
Øiemedets Opfyldelse, og de Motiver for Retsdannelser, som
Naturretten eller Socialvidenskaben have fundet eller fremdeles ville
finde inden Ethikkens eller Økonomiens Omraader, blive derfor,
om de end erkjendes som Spirer og Udspring for gyldige
Retsregler, ikke selv at henregne blandt disse. Omvendt vil
Juris-prudentsens videnskabelige Lærebygning eller de enkelte Led i
denne, omend opførte paa Grundlag af den gjældende Ret, først
gjennem enten sædvansmæssig Fastslaaen eller udtrykkelig
Vedtagelse fra Statsmagtens Side selv antage retslig forbindende
Karakter1. Forsaavidt ikke alle ere enige i en saadan
Udelukkelse fra Retsbegrebet af Sætninger, der theoretisk maaske
anerkjendes som fuldt holdbare, har man valgt, i Modsætning
til disse, at betegne den gjennem formel Vedtagelse eller faktisk
Udøvelse præciserede og materielt bestemte Ret som positiv
Ret eller «Lov» i videre Forstand, hvorunder altsaa blot
ind-gaar den skrevne Ret, «Lovene» i snævrere Forstand, og
Sædvaneretten. 2

Den samme strengt begrebsmæssige Afgrændsning af
Rets-stofTet udtrykker man ved alene at give Sædvanens og den skrevne
Rets forskjellige Bestanddele Benævnelse og praktisk Rang af
Retskilder. I Henseende til Rettens Stiftelse bør man vistnok
søge dens nomothetiske Kilder i alle de ovenfor omhandlede,
kombinerede Betragtninger og Omstændigheder, der have været med
paa at fremkalde Resultatet, og Kjendskaben til disse Kilder vil
regelmæssig besidde stort Værd saavel for Retsforfatningens
genetiske Forstaaelse som for Retsbudenes rigtige Fortolkning. Men
Rettens positive Indhold kan kun øses af de umiddelbare Kilder,
ved hvis Opstaaen den selv først er bleven gjældende som Ret,

1 Fr. Hagerup i Tidsskrift for Retsvidenskab, 1888, S. 33, 53 ff.;
Montgomery 1. c. S. 26—28 og den der citerede udenlandske Litteratur;
Nordling 1. c. S. 29: «Doktrinen bestämmer ratten blott för så vidt den
formår att verka på lagstiftningen, på rättspraxis eller på den allmänna
öfvertygel-sen och dermed på rättssedvänjen».

2 Om de forskjellige Betydninger af Ordet »Lov» jfr. Montgomery 1. c.
S. 29—31.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free