- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
10

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10

§ 5- Retssædvane og primitiv Lovstiftning.

Skikkelse af vedtagne eller anerkjendte, udtrykkelige Love.
Retsforfatningen tilhørte paa sine tidligst gjennemløbne Stadier i
Kraft af Befolkningens egen, ikke stærkt reflekterende
Betragt-ningsvis endnu saa nøie den til enhver Tid faktisk foreliggende
Livsorden, at Tanken ikke formaaede fuldt ud at løsrive den
som noget eiendommeligt og særskilt fra de øvrige i
Samfundstilstanden indgaaende Led. Ethisk-religiøse, økonomiske og
juridiske Krav skilte sig ikke ud fra hinanden som kvalitativt
ulige Grupper, men udgjorde en samlet Sum af ensartet virkende
Hensyn, der umiddelbart beherskede Ordningen.

Saa rigtig og oversstemmende med videnskabeligt paaviste
Kjendsgjerninger denne Karakteristik af primitive Retsforhold end
turde være’, bør den imidlertid ikke ensidig betones. En
nærmere Undersøgelse af det retslige Apparat hos saavel Fortidens
som Nutidens halvciviliserede Folkeslag lærer os tværtimod, at
ved Siden af Retssædvanen ogsaa den positive Lovgivning
allerede tidligt begynder at spille en Rolle2. Den er vistnok
paa dette Trin af et snævert praktisk og konkret Tilsnit, og
hyppigst adskiller Vedtagelsesmaaden sig i ingen Flenseende fra
de Beslutninger, der fattes alene for det enkelte Tilfælde; men
den er ikke desto mindre af indgribende Betydning.
Istand-bringeisen paa den ene Side af et stabilt Forsvarsvæsen, paa den
anden Side af Institutioner som religiøst eller agrarisk
Fællesskab lod sig vanskeligt opnaa uden ligefremme og bindende Af
taler, og ligesaa umiskjendelig forudsatte Overgangen til nye
Guder, Nedsættelsen og Indredelsen i et erobret eller koloniseret
Land saavelsom omvendt Underkastelsen under Skattepligt eller
Fremmedherredømme den udtrykkelige Anerkjendelse af visse,
tildels endog i adskillig Detalj gaaende Almenregler.
Overhovedet maatte navnlig hurtigt indtrædende Forandringer i ældre
Tilværelsesvilkaar stille de heraf berørte den haandgribelige
Opgave saasnart som muligt at afpasse sine Retsnormer efter de
nye Betingelser. Netop i det skandinaviske Nordens Retshistorie
besidde vi herpaa et lærerigt Exempel i den islandske Retsud-

1 Jfr. Schlyter: Juridiska afhandlingar, Upsala 1836, i Afsnittet om
«för-hållandet emellan domare och nämnd»; samt B runn er: Deutsche
Rechts-geschichte, Leipzig 1887, S. 110.

2 Jfr. Goos: 1. c. S. 37: «Vedtægten findes ved Siden af Retssædvanen
paa Samfundsudviklingens laveste Trin».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free