- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
11

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

25 § 5- Retssædvane og primitiv Lovstiftning.

vikling, inden hvilken den med bevidst Hensigt gjennemførte
Lovstiftning tager en langt betydeligere Del end samtidig var
Tilfældet i Moderlandet Norge eller de øvrige nordiske
Retssamfund.1 Om de saaledes istandbragte Love enten — som de i
nyere Tid saakaldte Vedtægter — skyldtes
Samfundsmedlemmernes indbyrdes Overenskomst, eller de fremkom ved ovenfra
eller udenfra stammende Magtbud, blev Følgen den samme,
nemlig at den gjennem Sædvanen uddannede Retsorden med
Bevidsthed udbedredes, udvidedes eller i ethvert Fald ændredes.
Heller ikke kunde denne Indarbejdelse af en motiveret
Lovgivning i den fra Forholdenes Natur umiddelbart udspringende
Sædvaneret undlade i en vis Grad at drage ogsaa den sidstnævnte
ind under den bevidste Erkjenclelses Drøftelse, og den
begyndende Lovstiftningsvirksomhed tør derfor antages at have
fremskyndet en begyndende Udskillelse af Retsstoffet som en
Kund-skabsgren, der vedkom en særegen Side af Samfundslivet.

Endelig maa man ligesaa lidt under Betegnelsen
sædvans-mæssig Retsudvikling udelukkende tænke sig Produkter af en
ubevidst og fuldkommen ureflekteret Handlemaade. Tværtimod
fremgaar ogsaa Sædvanen meget ofte som Resultat af
Menings-brydning og Diskussion. Herom byder Dannelsen af vigtige
Dele af den gamle norske Strafferet oplysende Vidnesbyrd. Der
herskede i Norge gjennem længere Tidsrum en staaende Strid
ikke alene om, hvilke Bødestørrelser og Opreisningsformer i
Tilfælde af Drab eller anden betydeligere Overlast burde fra de
krænkedes Side ansees for tilstrækkelige, men ogsaa om, i hvilken
Grad selve den principielle Forpligtelse til at give eller modtage

1 Om den større eller mindre Grad, hvori Lovgivningsmagten i den
Islandske Fristat har været virksom, se den betydningsfulde Meningsforskjel mellem
V. Finsen og K. Maurer: Finsen. Om de islandske Love i Fristatstiden,
Kjøbenhavn 1873 (Særaftryk af Annaler for nordisk Oldkyndighed); samme,
Om den oprindelige Ordning af nogle af den islandske Fristats Institutioner, i
det danske Videnskabsselskabs Skrifter, 6 Række, Hist.-philos. Afd. II, iste
Hefte (1888); K. Maurer: Die Quellenzeugnisse über das erste Landrecht
u über die Bezirksverfassung des isländischen Freistaates (München 1869, i
Abhandlungen der Bayr. Akad. d. Wissenschaften I Cl., XII Bd., I Abth.);
samme: Artiklen «Gragas» i Ertsch und Gruber’s Encyclopædie der
Wissenschaften und Künste; samme: Die Rechtsrichtung des älteren isländischen
Rechtes (München 1887, i Festgabe zum Doctorjubiläum d. Herrn Prof.,
Dr. Planck).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free