Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
§ 6. Lovkyndighed.
Bøder var forenelig med de gjældende Æresbegreber. Under
disse Rivninger mellem modsatte Hensyn fæstnede sig
Bødesatserne for den hele Række af Legemsfornærmelser efterhaanden
ad sædvansmæssig Vei til nogenlunde sikkre Lovbud; men for
Hovedforbrydelsen, Drabets, Vedkommende lykkedes det hverken
at gjøre de saakaldte Saktal, d. e. de komplicerede og oftere
omredigerede Systemer for Bødernes Fordeling paa Medlemmerne
af den udredende og den modtagende Ættekreds, ufravigelige og
endnu mindre at give faste Regler for Bødernes samlede Størrelse
eller endog blot for Pligten til overhovedet at slutte eller afslaa
Forlig. Vi finde altsaa her Exempler baade paa sædvansmæssig
Retsdannelse under fuldt bevidst Hensyntagen til modstridende
Krav og paa saadanne Kravs Evne til at hindre en Sædvane fra
endelig at fæstne sig, idet de holde Diskussionen desangaaende
aaben.
§ 6.
Lovkyndighed og Lagmænd.
Var man ad disse Veie først naaet frem til Forstaaelsen at
en Differentiation mellem Retslivet og de øvrige Kulturmomenter,
opstod af sig selv Trangen til en sagkyndig Overleverelse fra
Slægtled til Slægtled af de gjældende Retsregler.
Fornødenheden heraf laa udtrykt i selve Opfattelsen af Retten som en
særskilt Gjenstand for Kundskab. Men saa vanskeligt falder det
Mennesket paa de tidligere Udviklingstrin at blive sig sine sociale
Behov klart bevidst og at vælge specielt indrettede Midler til
deres Afhjælp, at det overalt først paa forholdsvis langt
fremskredne Stadier af Civilisation blev erkjendt at være en
Lovgiv-ningsopgave at sørge for Lovenes Opbevarelse i Mindet. Indtil
saa skete, var det ogsaa paa dette Punkt den instinktmæssige
Sædvane, som bar Udviklingen. Og det sædvanlige var, at al
Kundskab, forsaavidt den i nogen Grad hævede sig over den
dagligdags Iagttagelse, ansaaes som Præsternes Særomraade.
De ældste Lovkyndige vare hos de fleste Folkeslag Præsterne.
Herfra danne imidlertid Germanerne fra det Tidspunkt af, da
deres institutionelle Ordning kan granskes, og blandt dem igjen
vel især de skandinaviske Stammer, en Undtagelse. Den ringe
Udfoldelse, som Præstehvervet hos de nordiske Folk under
Hedendommen opnaaede, bevirkede, at de Kundskabsgrene, som man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
