Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 7- Den islandske Lovsigemand.
15
efterhaanden give Lovkyndigheden og dennes Indehavere en mere
officiøs Karakter. Lagmændene, som vare dem, hvortil man
privat henvendte sig for at lære Loven at kjende, blev
uvilkaarlig ogsaa paa Thingene raadspurgte og derved de i egentlige
Rets-spørgsmaal afgjørende. I en saadan Mellemstilling, nærmest blot
Lovkyndige, men dog i denne Egenskab tillige som «juris
con-sulti» udøvende visse, i Loven mere forudsatte end klart anførte
Funktioner, finde vi dem endnu i det 12te Aarh. saavel i Norge1
som paa Island,2 og det tør derfor med Føie antages, at de
beggesteds paa dette ufuldbyrdede, men ikke desto mindre
Behovet tilfredsstillende Udviklingstrin ere blevne staaende temmelig
uforandrede i de 2—3 Aarhundreder, der fulgte efter den
islandske Rets Udgrening fra den ældste norske.
§ 7.
Den islandske Lovsigemand.
Det laa imidlertid baade i Tidsalderens og i Stillingens
Medfør, at denne Halvhed i Længden blot kunde vise sig at være
et Gjennemgangsled. Det offentlige Liv befandt sig overalt i
altfor kraftig Fremvæxt til, at denne ikke ogsaa skulde gribe et
saa vigtigt Samfundsorgan, som de lovkyndige Kjendere af
Retsordenen allerede vare blevne. Paa Island, hvor Udviklingen
nøiagtigst kan forfølges,3 blev det dog ikke Lagmændene som
saadanne, der kom til at underkastes Forvandlingen. Der
stiftedes tværtimod i et Slags funktionel Modsætning til dem4 allerede
ved den ældste Ordning af Retsforfatningen paa Øen (omkring
Aaret 930) en ny og virkelig officiel Stilling, der betegnedes ved
et nydannet, omend nær beslægtet Udtryk, lögsögumaör d. e.
1 Se den bekjendte Beretning om Lendermanden «rSigurd Ranesöns Proces»,
sidst udgivet af G. Storm, Kristiania 1877, samt Frost II, og Eids.
Kri-stenr. I 30, 44.
2 Gragas, Konungsb. Kap. 116, 117.
3 Jfr. især Jon Sigurdsson Lügsögumannatal ok Lögmanna å Islandi (i
«Safn til sögu Islands ok islenzkra bökmenta», 2det Bind) samt K. Maurer’s
nedenfor citerede Afhandling «Alter des Gesetzsprecheramtes in Norwegen».
4 De islandske Sagaer skjelne gjennemgaaende mellem Lovsigemand og
Lagmænd, og i de ovenfor citerede Kapitler af Graagaas gjøres det for visse Fald
Lovsigemanden til Pligt at raadføre sig med de i et ubestemt Antal (5 eller
flere) optrædende Lagmænd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
