Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31 § 8. Lagmandshvervets Udvikling i Sverige,
§ 8.
Lagmandshvervets Udvikling i Sverige.
I Modsætning til de nævnte Øer knyttede Udviklingen paa
selve den skandinaviske Halvø sig umiddelbart til de under
Betegnelsen Lagmænd» virkende Lovkyndige. Tidligst maa der
med Hensyn til disses Stilling være indtraadt en Forandring i
Sverige. For dette Lands Vedk. kan man overhovedet blot
af Benævnelsens eget Indhold og dens Identitet med det
norskislandske «lögmaör» — hvortil dog ogsaa tør føies Sagens indre
Sandsynlighed — slutte tilbage til en ældre Tilstand, beslægtet
med den, hvorunder Norges og Islands Lagmænd fremdeles i
det 12te Aarh. gav sine Responsa og meddelte sin Undervisning1.
I samtlige historiske og retslige Kilder er derimod den svenske
Lagmand (i latinske Texter: legifer) allerede en enkelt, fast ansat,
folkelig Ombudsmand, hvis Distrikt er et af Rigets «Lande»
(d. e. Landskaber), og hvis Beskikkelse sker ved Valg af Landets
Bønder. Hans Kald er i det hele taget at varetage Retspleiens
Haandhævelse, men specielt at lede Landskabets Fællesthing,
Landsthinget, og at give dette fornøden Oplysning om Lovens
Bestemmelser med Hensyn paa foreliggende Tilfælder (&lagh
skilia»). Han udøver herigjennem sit Lands øverste
Dommermyndighed («lagliskila») og er ved Siden heraf tillige betroet
visse vigtige, med Dommergjerningen mere eller mindre nær
forbundne, administrative og politiske Hverv2. Udførligere at
granske de Forhold, som kunne have fremkaldt dette for Sverige
særegne og i sin kraftige Udfoldelse høist eiendommelige Organ
for en selvbevidst Almue, er her ikke Stedet til. Man tager
dog neppe Feil ved at søge den hovedsagelige Foranledning i
den indbyrdes Antagonisme mellem et svagt, men paa Udvidelse
af sin Magtsfære stadigt arbeidende Kongedømme og et
ligeoverfor dettes Overgreb ligesaa stadig paa Vagt staaende
Bondesamfund. Naar den ældste af de os opbevarede, svenske
Retsbøger udtrykkelig udtaler, at «Bondesøn skal Lagmanden være,
derfor skulle alle Bønder drage Omsorg med Guds Miskund»3,
1 Jfr. Schlyter 1. c.
2 Jfr. Hjalmar Linder: De svenske Lagmännens ställning till Konung
och Folk till och med 1347 I, Upsala 1875 (akademisk Afhandling)
:i Vestgötal. Retl. bolk 3.
Nordisk Retsencyklopædi I. i. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
