- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
21

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 9- Lagmandshvervets Udvikling i Norge

2 I

ligesom dette Emne i sin Helhed, Gjenstand fo/ Meningsforskjel1.
Derimod maa det erkjendes, at det under den herom førte
Diskussion er lykkedes at godtgjøre, at der ogsaa i Norge i det
12te Aarh. paa Lagthingene maa være bleven afholdt offentlige
Retsforedrag (lögtala, uppsaga laga värra)2. Disse turde
dog her være bleven indførte paa et adskilligt sildigere
Tidspunkt end i Sverige og paa Island. Anderledes kan man neppe
forklare sig den uudviklede Skikkelse, hvori Lagmandshvervet
endnu i nævnte Aarh. fremtræder, uden personlig
Distrikts-fordeling, uden skarp Adskillelse fra andre Værdigheder samt
med kollektiv Besvarelse af de paa Thingene forekommende
Retsspørgsmaal. Heller ikke kan Retsforedraget i Norge paa
denne Tid have tilligget nogen enkelt, dertil særskilt valgt
Lagmand som Ombudspligt; thi han maatte derved øieblikkelig have
ladet de øvrige bag sig og være traadt ud af det kollegiale
Forhold til disse. Foredraget maa skiftevis og stykkevis, maaske
endog uden bestemte Regler for hvor hyppigt og i hvilken
Orden, være bleven afholdt, eftersom Lagmændene fandt det
tjenligt. Dog foreligger der visse Grunde til at formode, at det
fra Lagthingenes Oprettelse af har tilhørt de ved deres Aabning
benyttede F"ormer, at der hver Gang meddeltes den forsamlede
Almue en Oversigt over de for deres Sammentræden og
Gjøre-rnaal gjældende Lovbud3. Først i den sidste Trediedel af det

1 Spørgsmaalets Besvarelse afhænger især af, hvorledes man opfatter
Lender-manden Jon Mornefs Optræden i Sigurd Ranesöns Proces. At det med hans
Lendermandstitel har sin Rigtighed, derom se mod K. Maurer G. Storm (1. c.).
Han siges at være med paa baade at «segia lög» (S. 17—18) og at «veita
orskurt» (S. 20), ligesom ogsaa hans øvrige Optræden — han kaldes
udtrykkelig «mestr forgangsma^r laganna» — ikke lader sig skjelne fra
Lagmændenes. Maurers Modbemærkninger (Das Alter des Gesetzsprecheramtes S. 44)
hvile delvis paa den uholdbare Forudsætning, at den saakaldte «jiingasaga» er
yngre end «Jjingajjattr», jfr. Storm 1. c. S. 46—48.

2 K. Maurer: Das Alter des Gesetzsprecheramtes in Norwegen. München 1875,
i: Festgabe zum Doctorjubiläum des Prof. Dr. L. Arndts.

3 Jfr. K. Maurer: Die Eingangsformel der altnordischen Rechts- u.
Gesetz-bücher, (Sitzungsberichte der Bayr. Academie der Wissens.; philos, philol. Classe:
Sitzung 6. Nov. 1886) især S. 345 ff. Hvad Retsforedragets videre
Udvikling angaar, turde der maaske være overveiende Grunde til at antage, at
Kong Olaf den helliges Omarbeidelse af Retsforfatningen i kristelig og monarkisk
Aand har givet den nærmeste Foranledning til dets Udvidelse til at omfatte det
hele Lovomraade. De deraf flydende Ændringer i den tilvante Orden og navnlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free