Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 § I4– Thingordningen i Norge.
væsentlig Forskjel i selve Organisationen. De norske Fylker og
Fylkesforeninger erholdt aldrig den afsluttende Udvikling udad
og den institutionelle Enhed indad som Sveriges og Danmarks
«Lande». Fylkerne synes i lange Tidsrum mere at have dannet
Forsvarsforbund end Retssamfund, og uagtet der kan paavises
visse Tilløb til at indordne Fylkesthingene som organiske Led i
Rækken af Landets Domstole, maa den egentlige, kraftigst
virkende Retsenhed endnu i den ældre historiske Tid søges i den
langt snævrere Kreds, Heredet. Den hovedsagelige Grund til
denne Ulighed tør have ligget i Norges Naturforhold, den
betydelige Udstrækning, de usikkre Samfærdselsveie, den
tyndt-saaede Befolkning, der vel kunde samle og afgrændse sig i smaa,
men vanskeligt i større Samfund. Hermed har dog vistnok
tillige staaet i Forbindelse de historiske Vilkaar, hvorunder
Landets langsomme, og sammenlignet med Danmark og Sverige,
sildige Bebyggelse har fundet Sted. Have Fylkesthingene derfor
end fra først af, og, navnlig i Landets sydvestlige Egne, maaske
i en længere Mellemtid dannet Retsforsamlinger, hvortil man fra
Fylkets samtlige Herreder kunde søge hen, turde denne Adgang
senere neppe have spillet nogen betydelig, praktisk Rolle. I
ethvert Fald sees ikke Fylkesthingenes Anseelse og Almuens
Ved-hængen ved disse at have hindret, at flere Fylker, eftersom
Trangen til en fyldigere Retsordning gjorde sig følbar, sluttede
sig sammen om et Fællesthing, der strax synes at have stillet
Fylkesthingene i Skyggen, medens Heredsthingene derimod bi
beholdt sin fulde Virksomhed som lokalt Retsorgan.
De tre Punkter, hvor saadanne Fællesthing først oprettedes,
udmærkede sig alle ved en let og forholdsvis sikker, vandværts
Kommunikation, et Vidnesbyrd om, hvor megen Vægt
Samfærdselsmidlerne maa tillægges i hine fjerne Tiders institutionelle
Ordning.1 Paa Østlandet er det saaledes de tre til Mjøsen og
Vormen stødende oplandske Fylker, Hedemarken,
Raumarike og Hadafylke, som allerede tidligt sees at have samlet
sig om et Thing paa Eidsvold ved Mjøsens sydlige Ende, det
bekjendte Eidsivathing. Vestenfjelds forenede sig de tre
Fylker, Hordaland, Sogn og Firdafylke om Gulathinget, til
1 For Sveriges Vedk. frembyde navnlig Mälaregnene og Värend analoge
Forhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
