- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
30

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

§ 13. Thingordningen i Danmark.

hvis Thingsted ved Mundingen af Sognefjorden samtlige tre havde
en kort og, navnlig paa Sommertid, lidet besværlig, indenskjærs
Seilads. Endelig havde nordenfjelds den omkring den lukkede
Throndhjemsfjord boende, thrønderske Folkestamme sit
Almen-thing («allsheriarping») paa Øren ved Nidelvens Udløb (deraf:
Ørethinget, Eyrarping). Thrøndernes Retsomraade bestod af
hele 8 Fylker. Herved er imidlertid at bemærke, at
Hereds-inddelingen, som i Landets vestlige og sydlige Del oprindelig
maa have været den fremherskende, i det egentlige Throndhjem
(|>rändheimr) savnedes og erstattedes ved smaa Fylker, hvis
Udstrækning og Retsordning omtrent svarede til de større Hereder
andetsteds. Overhovedet var Throndhjem det eneste, norske
Retssamfund, hvis ydre og indre Afsluttethed tilsteder en
Jævnførelse med Sveriges og Danmarks «Lande».

Med Hensyn til Lovgivningen laa det i Sagens Natur, at de
spredte Heredsthing vare lidet skikkede til at gaa i Spidsen for
Retsforfatningens Udvikling, hvorfor det tør antages, at hvor og
saa længe anden Organisation i det væsentlige manglede,
vedblev Retssædvanen at udgjøre den vigtigste Retskilde.
Anderledes blev det ved Oprettelsen af de store Fællesthing. Disse
benævntes i Modsætning til Hereds- og Fylkesthingene
Lag-thing (lögpfng) og udhævedes altsaa herved som de Thing, der
fortrinsvis havde at afgjøre, hvad der var Lov. Det blev
derfor ogsaa dem, der vedtog Tillæg til og Ændringer i Lovene.
Saavel sine lovgivende som dømmende Forretninger udøvede
Lagthingene nærmest gjennem et forberedende Udvalg af de
mest anseede og kyndige Mænd, i Regelen, som det synes, i et
Antal af 36. Dette Udvalg, hvis formelle Opnævnelse tillaa
Høvdingerne, kaldtes Lagretten (lögrétta) d. e. den
Forsamling, som bringer Loven paa det rene. Hvor nærliggende de
nævnte, tvende Funktioner af de gamle selv betragtedes at være,
fremgaar ogsaa med Klarhed af Beretningen om Sigurd
Ranesøns Proces, hvori Forhandlingerne om Lovens Forstaaelse uden
videre afbrydes ved, at der reises Spørgsmaal om, hvorledes den
i vedk. Emne fremtidig bør lyde, hvorom paa Stedet fattes
Beslutning, inden Domsbehandlingen fortsættes.

Den her skitserede, endnu meget ufuldstændige Ordning
synes det norske Enekongedømme ved sin første Fremtræden at
have fundet foreliggende. Dens videre Udvikling skyldes dets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free