Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 15- Lovgivningens begyndende Centralisation.
31
Initiativ. Det vigtigste organisatoriske Led, som i saa
Henseende tilføiedes, var Indførelsen af
Repræsentationsprin-cippet, en af de tidligste Anvendelser af dette, som
Retshistorien overhovedet kjender, og som desuden praktisk
betryggedes ved Fastsættelsen af Diæter. Ved Hjælp heraf opnaaede
man at kunne udvide Lagthingskredsene og gjøre Lagthingenes
aarlige Afholdelse uafhængig af Færdselsvanskelighederne og
Bøndernes personlige Tilbøielighed til at overvinde dem. I det
10de Aarh. indlemmedes derfor, vistnok paa Foranstaltning af
Kong Haakon Adelstensfostre (933—61), Kystfylkerne
Nord-møre og Romsdalen samt, som det synes, for nogen Tid ogsaa
Søndmøre i det nordenfjeldske Retsomraade, hvis fælles
Thing-sted nu blev Halvøen Frosta i Throndhjemsfjorden (Fro
stuslig), og paa samme Maade de sydlige Fylker, Rogaland og
Agder i Gulathingets Retsomraade. I det følgende Aarh. fulgte
under Kong Olaf den hellige (1015 — 30) en tilsvarende Udvidelse
af Eidsivathingsomraadet ved Optagelse af Gudbrandsdalen
samt formodentlig Østerdalen, og sandsynligvis oprettedes
samtidig for Fylkerne i Viken deres fælles Lagthing,
Borgarthin-get, med Thingsted i Sarpsborg.1
§ 15.
Lovgivningens begyndende Centralisation.
Den Lovgivningsmyndighed, som udøvedes i Danmark og
Sverige paa Landsthingene, i Norge paa Lagthingene, tillaa ifølge
den formelle Retsbetragtning den forsamlede Thingalmue og kun
denne. Konger og andre Magthavere ansaaes derimod
forpligtede til at underkaste sig Thingenes Beslutninger. Imidlertid
formaaede i det virkelige Liv denne Art Folkesuverænitet kun
ufuldkommen at gjøre sig gjældende. Eftertrykkeligst fremtraadte
den vistnok i Sverige, hvis Kongedømme i den her omhandlede
Periode mere var en Værdighed end en Statsmagt, og hvor
Kongernes Indflydelse paa Lovenes Udvikling neppe har været
1 R. Keyser, Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen, i
Efterladte Skrifter, Kristiania 1866—67, II, S. 155 ff.; Ebbe Hertzberg: Den
ældste norske Proces, Kristiania 1874, S. 111 ff.; Fr. Brandt, Forelæsninger
over den norske Retshistorie, Kristiania 1880—83, Pag. 161 ff.; K. Maurer:
Artikkelen «Gula|nng» i Ertsch og Grubers Encyklopædie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
