Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
§ 17. Lovenes Optegnelse.
selvskrevne Mænd, de saakaldte Goder d. e. Indehaverne af
Landets Høvdingedømmer, samt Lovsigemanden og i den kristne
Tid de tvende Biskopper. Ifølge de samme Love udøvede
Lagretten den fulde Lovgivningsmagt, hvorimod der til Behandling
af Retssager dannedes særskilte Domstole, de 4 saakaldte
fiorö-ungsdomar, svarende til Øens 4 Fjerdinger, samt en
fimtar-dömr, til hvilken visse særegne Arter af retslige Klager vare
henviste. Inden hver Fjerding fandtes desuden for den lokale
Retspleie og Administration 3 Thinglag (Jung), undtagen i
Nordfjerdingen, hvor der var 4. Disse underordnede Thinge
fore-stodes af den Gode, til hvis "godord» d. e. Høvdingeskab de
enkeltvis hørte; men Beslutningerne fattedes formelt af den
forsamlede Almue selv, ligesom det særlig er at mærke, at den
enkelte Bondes Tilslutning til en vis Godes Thingkreds ifølge
den strenge Ret beroede paa hans personlige Valg, idet
Thing-laget ikke egentlig var et Distrikt, men en Forening, ved hvis
Dannelse og Opretholdelse dog selvfølgelig Naboskab og bekvem
Adkomst ved Siden af Godens Anseelse blev Hovedhensyn. —
Iøvrigt hersker der mellem de kyndigste Forskere af Islands
ældste Retsudvikling ulige Meninger om Alder og Ordning af
dens forskjellige Led.1
§
Lovenes Optegnelse.
Hvor stærkt de Gamle følte Trangen til at have en sikker,
af den mundtlige Tales allehaande Tilfældigheder uafhængig
Lovtext, viser sig navnlig i den Omstændighed, at Lovene
dannede det første Emne af nogen Betydning, som i de nordiske
Lande blev Gjenstand for Nedskrivning. At dette ikke desto
mindre først skede mere end et helt Aarhundrede efter
Kristendommens Indførelse og med den Erhvervelsen af nøiere
Kjendskab til de latinske og angelsaksiske Alfabeter og Skriftværker,
vidner paa den anden Side om, hvilket Tiltag Overgangen til
den skritlige Meddelelsesform og Modersmaalets Affatning for
denne i Datidens Øine virkelig var. Intet Under derfor, at de
1 Se Maurers og Finsen’s ovenfor S. 11 i Noten citerede
Afhandlinger, samt Maurer, Island von seiner Entdeckung bis zum Untergange des
Frei-staates, München 1874.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
