Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 20. Norge: Oprindelige og reviderede Texter.
39
Fjerde Kapitel.
Norske Retsbøger.
§ 20.
Oprindelige og reviderede Texter.
Islands Exempel af 1118 synes at have givet Stødet til
Lovenes Optegnelse ogsaa i Norge.1 Naar visse historiske
Beretninger vide at fortælle, at allerede Kongerne Olaf den hellige
eller Magnus den gode skulde have ladet foretage et saadant
Skridt, kan det blot bero paa Misforstaaelse af nedarvede
Udtryk som «St. Olafs Lov» eller lignende Hentydninger til ældre
Tiders Lovgivningsvirksomhed. Af Sagaen om Sigurd
Ranesøns Proces turde det fremgaa, at der endnu i Begyndelsen
af det 12te Aarh. ikke var Spørgsmaal om at raadføre sig
med skrevne Retsbøger, hvorimod Kundskab om Lovene
fremdeles søgtes hos de Lovkyndige, «Lagmændene». Paa den anden
Side kunne ikke mange Aarti være forløbne efter
Nedskrivningen af Hafliöaskrå, inden man i samme Retning ogsaa tog fat
paa de norske Love. Herom vidner en Række foreliggende
Oplysninger. Under Stridighederne i Aarhundredets sidste Halvdel
mellem det arvelige Kongedømme og Hierarkiet, hvilket sidste i
sin Interesse søgte at omdanne Riget til et Valgrige,
paaberaab-tes allerede fra begge Sider de skrevne Lovbøger, og særlig
fremhævede Geistligheden de reviderede Lovtexter, der skyldtes
en Overenskomst af 1164 mellem Erkebiskop Eystein og den af
ham kronede Konge, Magnus Erlingsson. I Modsætning hertil
lagde Tilhængerne af Arvekongedømmet Vægten paa de ældre,
ikke reviderede Retsoptegnelser, hvilke ansaaes at indeholde
Landets traditionelle Ret og følgelig maa være blevne istand
bragte en nogenlunde rum Tid før Aarhundredets Midte.
Hermed stemmer da ogsaa, at de søndenfjeldske Kristenretter, hvilke
neppe vare dem, der tidligst førtes i Pennen, ere os opbevarede
i Bearbeidelser, der for Eidsivathingslovens Vedk. kan
ansættes til Tiaaret 1152—62 og for Borgarthingsloven til
Aarene mellem 1140 og 1152.2 Den først nedskrevne, norske
1 Jfr. dog G. Storm i Arkiv f. nordisk Filologi II S. 174 — 5.
2 K. Maurer, «Gulathingslög».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
