Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4°
§ 20. Norge: Oprindelige og reviderede Texter. 54
Retsbog har derimod efter al Sandsynlighed været den
Optegnelse af den gamle Frostathingsiov, der under Navnet
Graagaas endnu 1190 fandtes i Nidaros, idet den under
Thingfor-handlingerne i nævnte Aar paaberaabtes af Kong Sverre. Den
ansaaes at indeholde «St. Olafs Lov», og dens Affattelse
tilskreves Olafs Søn, Kong Magnus den gode. Medens
Urigtigheden af denne Angivelse er utvivlsom, forsaavidt den
forudsætter en Virksomhed fra Magnus’s Side, gaaende ud paa en
skriftlig Redaktion af Loven, vides heller intet nøiere hverken
med Hensyn til Tidspunktet for Textens Istandbringelse eller
den herved befulgte Fremgangsmaade. Adskilligt taler for den
Antagelse, at man ikke som paa Island har nedsat en offentlig
Lovkommission, men at Optegnelsen saavel af denne som af de
øvrige norske Retsbøger væsentlig skyldes lovkyndige
Enkeltmænd. Imidlertid har denne Omstændighed neppe været følt
som en Ulempe, idet de Mænd, der paatog sig Arbeider af
denne Art, ifølge Sagens Natur ikke vel kunde være andre end
de mest anseede Lagmænd eller Skrivere hos saadanne, hvorfor
det istandkomne Værk maatte vurderes jævngodt med deres
Retsforedrag. — Graagaas er i sin oprindelige Skikkelse ikke
bleven Nutiden opbevaret, hvorimod dens hovedsagelige Indhold
maa formodes at foreligge, omend i overarbeidet Stand, i den
fra det følgende Aarh. til os komne Frostathingsbog. —
Heldigere er det i saa Henseende gaaet Gulathingslovens
oprindelige og med Graagaas vistnok temmelig samtidige Text.
Denne maa nemlig ansees i det store taget at findes saagodtsom
uforandret i den Optegnelse af Gulapingslög, der er bleven reddet
for Efterverdenen. Vistnok er det den under Kong Magnus
Erlingsson reviderede Ordlyd, som denne Optegnelse nærmest har
til Hensigt at overlevere. Men den omhyggelige Maade,
hvorpaa den reviderede Text fra først af har været redigeret, tillader
os temmelig nøiagtigt at skjelne mellem de ældre Bestemmelser
og de ved Revisionen indsatte Ændringer og Tilføielser. Det
sees nemlig, at man ved Revisionsarbeidet er gaaet frem saaledes,
at man har havt en Recension af den ældre Text liggende for
sig og i denne har betegnet de forældede Lovbestemmelser som
afskaffede samt tillagt de ny antagne, saa at de sidste, Ord for
Ord, passede ind i de tidligere Sætningsforbindelser.1 Ved en
1 Se især Kap. 3, 6, 21, 23, 24, 28, 30, 37 og 54. Naar K. Maurer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
