- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
43

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 2 1. Norge: Umærkelig Overgang fra Rets- til Lovbøger.

43

mindre tildels findes meddelt ogsaa i Gjengivelser af dette
Lovværk, kan det derfor kun bero paa Afskrivernes historiske eller
tendentiøse Interesse af at se hin Lovbestemmelse bevaret i
Erindringen.1

For Eidsivathings- og Borgarthingslovenes
Vedkommende vides intet om de Overarbeidelser, de i det samme Tidsrum
vistnok ogsaa ere blevne underkastede. Kun er der Spor af, at
Kongevalgloven af 1164 ogsaa har været optagen i
Eidsivathings-lovens Kristenret, men derpaa senere atter udeladt.2 Endelig er
det at mærke, at ogsaa Bjarköretten, som det synes allerede
i det 12te Aarh., blev Gjenstand for Optegnelse. Oprindelig har
Texten maaske blot omfattet Sø- og Handelsretten; men den er
i ethvert Fald snart bleven udvidet ved Optagelse af væsentlige
Dele af den øvrige, paa Kjøbstadsforholdene anvendelige Ret.
Særlig har dette været Tilfældet i Nidaros.

§ 21.

Umærkelig Overgang fra Rets- til Lovbøger.

Spørgsmaalet om, hvorvidt de her omhandlede Lovtexter
havde Karakteren af Rets- eller Lovbøger, gjælder egentlig kun
de reviderede Love; thi saavel Gul.lovens ældre Text som
Eidsiva-og Borgarthingslovenes Kristenretter bære helt igjennem
Retsbogens Præg, og den sidstnævnte slutter endog med de
betegnende Ord, at «Kristenretten nu er foredragen saadan, som vi
mindes den; mangler der noget, bøde Biskoppen derpaa med sine
Rettelser». Derimod kunde det synes, som om Revisionen i sig
selv maatte indeholde en officiel Tilkjendegivelse af, at den
derigjennem istandkomne Fremstilling, saalænge den ikke ad samme

1 Om denne Kongevalglov se især: Paludan-Muller, (Dansk; Hist.
Tidsskr. 3die Række, i Bind, S. 263—89; Ebbe Hertzberg, Det norske
Aristokratis Hist. indtil Kong Sverres Tid, S. 129 ff.; Philip Zorn, Staat u.
Kirche in Norwegen. München 1875, S. 103 ff.; K. Maurer. Entstehungszeit
der Gulajnngslög, S. 29 f.; Norwegens Schenkung an den heiligen Olaf, S. 25 ff.;

i Abh. der Bayr. Akad. I Cl. XIV B. II Abth. (München 1877); (Dr. E. Jessen)

v. Sybels Hist. Zeitschr. B. 36, S. 639 ff.; G. Storm, Christiania Vidensk.

Selsk. 1880 Nr. 14.

2 K. Maurer: Die Eingangsformel der altnordischen Rechts- u. Gesetz-

bücher (Sitzungsberichte der Bayr. Akad. der Wissens., philos.-philol, Classe,

6 Nov. 1886.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free