Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5°
§ 25- Danmark: Kirke-, Stads- og Hirdsret.
istandbragt mere eller mindre fuldstændige, private Optegnelser
af Landskabets almindelige Ret, er sandsynligt; men der er ikke
umiddelbart bleven os opbevaret noget Brudstykke af hidhørende
Arbeider.
§ 25.
Kirke-, Stads- og Hirdret.
En Særegenhed ved de danske Retsbøger var det, at de
ikke, som de fleste svenske, norske og islandske, indeholdt noget
kirkeretsligt Afsnit. Geistlighedens Adgang til at beherske denne
Gren af Lovgivningen synes i Danmark at have været saa
overveiende anerkjendt, at Optegnerne af den verdslige Ret ikke
fandt sig opfordrede til at afvige fra denne Betragtningsmaade.
Til Gjengjæld sørgede Episkopatet selv for Istandbringelsen af
en skreven Lov for de kirkelige Anliggender. Den foreligger i
tvende, hinanden meget nær staaende og sandsynligvis
samtidige Bearbeidelser, den skaanske og den sjællandske
Kirkeret, hvoraf den førstnævnte skyldes Erkebiskop Eskild af Lund
(i 137—78), den anden dennes daværende SufFragan i Roeskilde,
Biskop Absalon. Begge hvile de paa Overenskomster med
vedkommende Landskabs Bønder, og da den sjællandske
Kirkeret selv udtrykkelig anfører Aaret 1171 som Tidspunktet for en
saadan Aftale, tilhører uden Tvivl den skaanske Redaktion samme
eller et af de nærmeste Aarstal. At begge Love fremgik af et
Samarbeide mellem de nævnte Biskopper, er der saa meget
mindre Grund til at betvivle, som Originalen for den skaanske
Kirkeret, hvilken endnu ved Midten af det følgende Aarh. fandtes
i Lund, var forsynet med begge Prælaters Segl. Det oplyses
tillige, at de havde indhentet Kong Valdemar I’s Billigelse af
deres Foretagende. Af alt dette sees, at disse Kirkeretter maa
betragtes som virkelige Lovbøger, tilblevne ved Samvirken af
samtlige berettigede Lovgivningsfaktorer. Derimod forholder det
sig ikke saaledes, som man tildels har antaget, at den sjællandske
Kirkeret tillige gjordes gjældende inden det jydske Retsomraade.
— Ogsaa af den skaanske Kirkeret haves forøvrigt en gammel
latinsk Oversættelse.
Til Kirkeretterne knyttede sig i Danmark som andetsteds
Pro vindsialstatuter, hvoraf særlig nogle af Erkebiskop Andreas
Sunesøn udstedte, tilhøre denne Periode. Dertil kom Rækker af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>