Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
§ 27. Sverige: Oprindelige og reviderede Texter. 56
Vestmannlands Lagsaga liggende Landskab Dalarne.1 En yngre
Text af Vestmannaloven, hvilken dog ogsaa maa være bleven
istandbragt inden Midten af det 14de Aarh. kan nærmest
betragtes som en Omarbeidelse af Upplandsloven til Brug i
Vest-mannland. Omtrent samtidig med sidstnævnte Redaktion er
Retsbogen for det daværende Sveriges nordligste Landskab,
Helsingeland, der udgjorde en Del af Upplands Lagsaga, men hvis Lov
tillige synes at have gjældt i de svenske Nybygder i Finland.
I sin foreliggende Skikkelse ansees Helsingeloven at stamme
fra Tiden mellem 1320 og 1347; men der er Antydninger til,
at ogsaa denne er en revideret Text, der har havt en ikke
opbevaret Forgjænger. I Anledning af en Undersøgelse med
Hensyn paa et specielt Lovspørgsmaal oplyses det fra Aar 1374, at
der dengang i Helsingland fandtes (mindst) 4 Afskrifter af
Lovbogen, og at den vigtigste af disse havde sin regelmæssige Plads
i Silaangers Kirke i Medelpad, hvor den forvaredes lænket med
Jernkjæder.
Endelig har til den samme Kreds af Retsbøger vistnok
ogsaa hørt et lignende Arbeide for S maal and; men dette er paa
et enkelt Afsnit nær gaaet tabt.
Samtlige ovenanførte Lovværker ere inddelte i Bolker, disse
igjen i Flokker, hvilke atter som oftest opløse sig i
paragraf-mæssige Underafdelinger. Saavel Østgøtaloven som
Upplandsloven og efter denne de øvrige, dermed beslægtede Retsbøger
betegne sig udtrykkelig selv som «Lagsaga».
I en Klasse for sig staar derimod Gotland slo vens
(«Guta-lag») i Slutningen af det 13de Aarh. nedskrevne, fra den
øvrige svenske Ret forholdsvis fjernt liggende Lovtext. Den er
blot inddelt i Kapitler, og dens Fremstillingsmaade tyder ikke
paa, at den gjengiver et forudgaaende, officielt Retsforedrag.
Den oversattes allerede i det 14de Aarh. paa høitydsk samt
omkring Midten af det 16de Aarh. paa dansk.
1 Se herom: G. E. Sundström: Lex Dalekarlica antiqua sub examen
revocata, Upsala 1827; Schlyter: Juridiska Afhandlingar, Upsala 1836,
saavelsom Sveriges gamla Lagar V S. II og XIII S. X ff.; K. Maurer: De
nord-germaniske Retskilder .S. 167. — Paa den anden Side har Tengberg(l. c. S. 67)
paany erklæret Spørgsmaalet for uafgjort og nylig har K. H. Karlsson «äldre
Vestmannalag eller Dalalag» i Svensk hist. Tidsskr , 1889, S. 45—48, med stærke
Grunde søgt at opretholde Loven som en «Dalalag», en Opfatning, der ogsaa
hævdes af Fr. Läffler i Sundelis Tidsskr. «De svenska Landsmålene (1890).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
