Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
§ Danmark: Centraliserende Lovgivning
sig. Dertil var det sig selv fuldt bevidste Lovgivningsstandpunkt
allerede for vel forberedt dels gjennem Retsbogernes stigende,
mere og mere formelt anerkjendte Autoritet, dels gjennem den
forudgaaende Udstedelse af Forordninger og Kirkeretter. Ikke
desto mindre kunde det paa den anden Side ikke undgaaes, at
den nye Lovbogs udprægede Egenskab af offentlig Udfærdigelse
uvilkaarlig overførtes ogsaa paa de østligere Landsdeles
Retsbøger, hvis oprindelige Art og Tilblivelsesmaade nu hurtigt
fuldkommen udviskedes af Erindringen, idet ogsaa de tillagdes
denne eller hin Konges lovgivende Virksomhed. I Praxis
behandledes de som, og omdannedes altsaa til, virkelige Lovbøger.
Den samme Betragtning kom dernæst ogsaa Stadsretterne
tilgode, saameget mere som disse sees regelmæssig at være bleven
udtrykkelig vedtagne af Kjøbstædernes Raad eller i Forsamlinger
af samtlige Borgere og derpaa forsynede med kongelig
Autorisation og Bekræftelse. Kun hvor det gjaldt rent lokale
Bestemmelser om Handel, Haandværk og Ordenspoliti (saakaldte Vilkaar
eller Bursprog), ansaaes Stadfæstelse fra Kongens Side, tildels
med ligefrem Hjemmel i Stadsretterne selv, for ufornøden. Kong
Valdemar Seiers Lovgivningsvirksomhed danner saaledes, til Trods
for dens i Henseende til Udstrækning partielle Karakter, dog det
retshistoriske Vendepunkt i Danmarks Middelalder. At denne
Opfattelse i Virkeligheden ogsaa paatrængte sig Folket selv,
fremtræder tydeligst i den Omstændighed, at Erindringen i den
følgende Periode uvilkaarlig standsede ved dette Tidsafsnit som
Udgangspunktet for den senere Udvikling. Kong Valdemars
Love, «leges Valdemari regis»1, paaberaabtes af Efterverdenen
som den egentlige Kjærne i Landets Retsforfatning, paa samme
Maade som man i Norge i de forudgaaende Aarhundreder havde
henholdt sig til «Hellig Olafs Lov».
§ 32.
Centraliserende Lovgivning.
Man havde saaledes Lovværker af videre og snævrere
Gyldighed. Nogen fælles Lovbog erholdt Landet derimod i denne
Periode ikke. Savnet af en saadan synes ei at have gjort sig
1 En meget snævrere Forstaaelse af dette Udtryk søger L. Holberg, dog
neppe med Ret, at gjøre gjældende i sin nys anførte Afhandling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
