- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
67

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 33- Danmark: Domstolene.

67

stærkt følt. Styrelsens Centralisation, der bares af de tre
virksomme Organer, Kongen, det kongelige Raad og Danehoffet
eller, som de politiske Forhold fra det 14de Aarh. af udviklede
sig, af Kongen, Rigsraadet og de under Navn af Flerred age
udskrevne Høvdingemøder, var i det jævnførelsesvis tæt befolkede,
lidet udstrakte og ved fortrinlig Vandkommunikation vel
sammenhængende Rige for sin Tid tilstrækkelig, uden at man behøvede
umiddelbart at lægge Haand paa de enkelte Landskabers
Særegenheder i retslig Henseende, hvilke tværtimod i samtlige kgl.
Haandfæstninger lige ned til Frederik III s, betingedes fuld
Anerkjendelse, og som desuden yderligere vedligeholdtes gjennem
Landsthingenes endnu i det 15de Aarh. leilighedsvis udøvede
Ret til ved sin Vedtagelse at stadfæste nyudgivne Love saavel
af alment som af lokalt Indhold. Derimod sees de fra det 15de
Aarh. af i politisk Øiemed undertiden sammenkaldte, fælles
Stænder rigsdage i Regelen ikke at have befattet sig med
Lovgivningsvirksomhed i egentlig Forstand. I den Mon, Rigsenheden
trængte til at give sig Udtryk gjennem voxende Lovfællesskab
skete dette lettest og uden provindsiel Modstand ved Hjælp af
Speciallove, der i Formen fremtraadte som almindelige eller
lokale Forordninger, givne af Kongerne, men i Virkeligheden,
bortseet fra mindre vigtige Gjenstande, som Kongerne ansaa sig
berettigede til at beslutte over paa egen Haand, skyldtes en
oftest udtrykkelig paaberaabt Samvirken mellem de nævnte fælles
Lovgivningsfaktorer. Af saadanne Love erholdt man i Tidens
Løb en betydelig, i Landets Retsliv stærkt indgribende Mængde,
der tjente til mere og mere at overdække den oprindelige
Spaltning i trende Retsomraader.

§ 33
Domstolene.

Lignende Virkning maa ogsaa efterhaanden den retslige
Praxis have udøvet. Vistnok vedblev Landsthingene som
Overret i hver sin Landsdel, og udgjorde i denne Egenskab det
vigtigste Organ for Landskabets særlige Retsudvikling, idet de
saavel afgav Domme som tildels ogsaa afæskedes Erklæringer
om, hvad der var sædvansmæssig Ret i Distriktet. Men som
endeligt afgjørende Domsmyndighed uddannede sig fra det 13de

5*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free