- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
74

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74

§ 35 Danmark: Søretter, Gaardsretter.

skjellige Foreninger, som Borgerne stiftede i blandede,
selskabelige og indbyrdes understøttende Øiemed, dels Søretten,
hvis ældste nationale og høist ufuldstændige Bestemmelser findes
optagne i den gamle Slesvigske Stadsret, men desuden tildels
suppleres ved enkelte Anordninger i Landskabslovene. Fra det
15de Aarhundrede gjaldt imidlertid i Danmark som over den
større Del af Nordeuropa den saakaldte Visby ske Sølov, hvis
Kilder udelukkende ere at søge i ældre lybske, flamske og
franske Søfartsbestemmelser3, og som derfor kun i Henseende
til sin Anvendelse tilhører Kredsen af nordiske Retskilder.
Vistnok er der ogsaa bleven tillagt Kong Hans en særskilt
Sølov ; men uagtet den bærer Titelen «Danmarks Waterret» er
den i det store taget blot en dansk Oversættelse af den i Kong
Magnus Erikssons svenske Stadsret indeholdte «Skipmalabalk»,
ligesom den saakaldte Kristian IIFs Søret atter kun er en dansk
Oversættelse af en Text af den Visby.ske. Først Kong Frederik
II udstedte i Aaret 1561 en fuldstændig dansk Søret, som han
havde ladet udarbeide af en handels- og søkyndig Kommission.
Dens Kilder ere foruden den Visbyske .Sølov væsentlig lybske
og andre hanseatiske samt nederlandske, hvilke dog ere
benyttede med Selvstændighed og have modtaget nye Tillæg*. Af
Hensyn til Udlandet oversattes den allerede 1572 paa Plattydske

Af fremmed Oprindelse var ogsaa den Gaardsret, der paa
Kalmarunionens Tid sees at have afløst Vitherlagsretten som
gjældende for Kongens og Adelens Slots- og Borgbesætninger
samt øvrige underordnede Tjenestemænd. Den siges given af
Kong Erik af Pommern i Aaret 1400 (i Nyborg eller
Nykjøbing?) og skal være bleven stadfæstet af Kong Kristian I.
Kilden er nærmest at søge i tilsvarende svenske Love, og- selv
afgav den en Del af sine Bestemmelser til den af Kong
Frederik II udstedte, nye Gaardsret, der 1562 traadte i den ældres
Sted, men i det væsentlige er at anse som en ny Lov.3

1 Wagner, Zur Geschichte des Wisbyschen Seerechts, i Zeitschrift f
Handelsrecht. 27de Bind.

2 V. A. Secher: Corpus constitutionum Daniæ I, S. 110 f.

3 Kofod-Ancher: «Om vore gamle Gaardsretter. især Erik af
Pommerns», i hans Samlede juridiske Skrifter II; K. Maurer: Das älteste Hofrecht
des Nordens, München 1877.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free