Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 37- Danmark: Forordninger og Recesser. 92
af samme Konge givne, uligeartede Lovbud, hvis sammenholdende
Fællesegenskab angaves at være deres almindelige, af forbigaaende
eller stedlige Forhold uafhængige Gyldighed. Foruden
Retter-gangsvæsenet, Strafferetten og den offentlige Administration
modtog ogsaa vigtige Dele af Privatretten, navnlig Gjælds-,
Kautions- og Konkursvæsenet gjennem denne Tids Lovgivning
en videregaaende eller tildels grundlæggende Uddannelse.
Ved Suverænitetens Indførelse i 1660 og den deraf flydende
Forandring i alle Landsstyrelsens Grene blev det atter i første
Haand statsretslige og administrative Emner, der beskjæftigede
Lovgivningsmagten, hvilken nu uindskrænket udøvedes af
Enevoldskongen. Efter Arvehyldingen den 15 Oktober 1660
oprettedes ved en Række Instruxer Regjeringskollegier til at
lede Styrelsens forskjellige Afdelinger.1 Derpaa fulgte «Arve
enevoldsakten» af 10 Jan. 1661, hvorved Kongedømmets
Arvelighed, Haandfæstningernes Ophævelse og Kongens
«Suverænitet og absolute Regjering» fastsloges og gjennem
Under-saatternes Underskrifter anerkjendtes. De nye Privilegier for
Adel, Geistlighed og Borgerstand samt for Staden Kjøbenhavn
af 24 Juni 1661 og endelig Kongeloven (Lex regia) af 14 Nov.
1665, der i Enkelthederne bestemte Arvefølgen og den nye
Statsforfatning, men først kundgjordes i Trykken ved en
Resolution af 4 Sept. 1709, høre til den samme Række af
statsretslige Dekreter. I Retsorganisationen foregik i Anledning af
Rigsraadets og Herredagenes Afskaffelse den Forandring, at
der ved Frdn. af 14 Febr. 1661 oprettedes en særskilt «Høieste
-ret» med fast Sæde i Kjøbenhavn; dens Virksomhed ordnedes
yderligere ved Instrux af 7 Mai 1677. Af andre Udfærdigelser
fra denne Tid bør mærkes Frdn. om Medicis og Apothekere af
4 Dec. 1672 samt Krigsartikler for Landetaten og Søetaten af 9
og 27 Marts 1683, hvilke sidste vare Resultatet af en længere
Udvikling paa den militære Lovgivnings Omraade i Løbet af det
16de og 17de Aarh.
Enevoldsmagten bibeholdt den fra Fortiden arvede Adskillelse
mellem Forordninger og Missiver, hvilke sidste dog gik over
til at kaldes Reskripter. Recesser udstedtes derimod ikke mere.
1 Om den saakaldte Provincialordinants se Bruun i (Dansk; Hist. Tidsskr.
V 2, og Aschehoug i Smaaskrifter, tilegnede Dr. Fr. Krieger, S. 3 Anm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
