- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
88

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88

Jj 41. Norge: Landslovens bearbeidelse.

Ottende Kapitel.

Norge under Kong Magnus Lagabøters
Lovbøger, 1267-1688.

§ 41.

Landslovens Udarbejdelse.

Norges politiske Udvikling havde ved Midten af det 13de
Aarh. fremdrevet et stærkt, arveligt og udeleligt Kongedømme,
hvis Bærere gjennemtrængtes af Troen paa sin Stillings
umiddelbart guddommelige Beskikkelse og Magtfuldkommenhed. Et af
de vigtigste og det i enhver Heenseende gavnligste Udslag af
disse i Landets Statsret delvis nye, delvis i nye Anvendelser
fremtrædende Principper blev den under Kong Magnus
Lagabøter (1263—80) udførte Lovreform, der skaffede Befolkningen
en fælles og efter sin Tid særdeles anerkendelsesværdig Lovbog.

Som ovenfor nævnt havde allerede Kong Haakon
Haakons-søn efter Thronkrigenes endelige Ophør i Aaret 1240 begyndt
at foretage indgribende og tidsmæssige Forandringer i de
nedarvede Retsgrundsætninger, og navnlig synes han 1244 ogsaa at
være kommen overens med den daværende Erkebiskop om en
Kristenret, hvormed man maa have tilsigtet at istandbringe en
fælles Kirkelov for hele Riget, uagtet den ikke strax opnaaede
denne Karakter. Hvor omfattende Haakons Planer forøvrigt
have været, er meget usikkert. I ethvet Fald blev de overtagne,
videre udviklede og iværksatte af hans Søn og Efterfølger Magnus,
hvis Tilnavn «Lovenes Udbedrer» vidner om Samtidens og
Efterverdenens Paaskjønnelse af den personlige Andel, han havde i
Værket.

Dettes Formaal maa allerede paa et forholdsvis tidligt Trin
være bleven bestemt derhen, at man burde opnaa en vis Grad
af Sammenarbeidelse af Rigets hidtil gjældende 4 Landskabslove.
Om en saadan Hensigt vidne nemlig paatageligt de to
Kristen-domsbolker, der fra dette Stadium af Lovarbeidet ere blevne
opbevarede, og som bære Betegnelserne «Nyere Gulathings» og
Nyere Borgarthings K risten ret». Ved Siden af de ældre,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free