Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 41. Norge: Landslovens Udarbejdelse.
89
partikulære Lovreglers Bibeholdelse i Henseende til alle de
Punkter, hvori de lokale Forhold i Tidens Løb havde udviklet
sig forskjelligt, røbe begge Redaktioner saavel i Ordning som i
Indhold en planmæssig Bestræbelse efter at tilveiebringe en saa
gjennemgaaende Ligeartethed, som man uden for stærkt Brud
med hvert enkelt Lagdømmes tilvante Udtryks- og Synsmaader
har troet at kunne naa. At ogsaa Samtiden var sig de tvende
Kirkeloves materielle Enhed fuldt bevidst, fremgaar klart nok
deraf, at de sammenfattedes under den fælles Benævnelse c Kong
Magnus’s Kristenret». Efter sit hele Anlæg maa de have
været tænkte at skulle indgaa som kirkeretslige Afsnit i de nye
Lovbøger henholdsvis for Gulathings- og Borgarthingsomraadet.
Da vi nu tillige af de islandske Annaler erfare, at en
«Gula-thingsbog, som Kong Magnus gjorde .> i Aaret 1267 blev <
lovtagen», og at Aaret efter ligeledes lovtoges «Oplændingernes
og Vikværingernes Lovbog, som Kong Magnus udfærdigede«,
kan der ingen Tvivl være om, at de nævnte nyere Kristenretter
netop have tilhørt disse Lovværker, hvis verdslige Afsnit
derimod ikke ere blevne Efterverdenen umiddelbart opbevarede.
Fra den i Kristendomsbolkerne fremtrædende Tendents til at
udjævne Ulighederne mellem de forskjellige Lagdømmers Ret,
tør man imidlertid drage den Slutning, at man ogsaa med Hen
syn til de verdslige Bolker efter Evne har søgt at tilveiebringe
Retsenhed for hele Riget, og da Kongen desuden her havde
meget friere Hænder, idet han ikke som i Kristenretten behøvede
at frygte for, at Geistligheden skulde paaberaabe sig enhver
foreslaaet Ændring i den ældre Retstilstand til Fremme af sine
Særinteresser, kan det antages, at han har benyttet Anledningen
til i stor Udstrækning at gjennemføre sin Hensigt. Rigtigheden
af denne Slutning bestyrkes ved den Omstændighed, at de
islandske Annaler, der, som nys nævnt, vide fuld Besked om
Lovreformerne i de tre sydligere Lagdømmer i Aarene 1267 og
68, derimod forholde sig tause med Hensyn til Tidspunktet for
Indførelsen sammesteds af Kong Magnus s senere istandbragte,
fælles Landslov, uagtet dennes Vedtagelse dog i Efterslægtens
Øine staar som den betydningsfuldere Begivenhed. Heraf synes
nemlig at fremgaa, at Samtiden har havt en noget anden
Opfatning af Forholdet, og at den har tillagt Anerkjendelsen af
Lovbøgerne af 1267 og 68 større Vigtighed end den senere paa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
