Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 41. Norge: Landslovens Udarbejdelse.
93
bibeholdte Anordninger, maa nødvendigvis en fornyet
Over-arbeidelse af disse Love for Kongen have fremstillet sig som
uundgaaelig, og da Hensigten med en saadan Gjenoptagelse af
Revisionsværket for de allerede vedtagne Lovbøgers Vedkommende
vilde være at bringe dem i Samklang med Fællesbeslutningerne
paa Rigsmøderne af 1271 og 73, kunde Tanken om en
fuldstændig fælles Landslov ikke længer ligge fjern. I Virkeligheden
synes den opstaaet under Arbeidet med den nye Frostathingslov;
thi da denne Sommeren 1274 forelagdes Frostathinget til
Vedtagelse, indeholdt den i Modsætning til det i Jarnsiöa opbevarede
Lovstof foruden den nødvendiggjorte Omarbeidelse af
Mandhelge-og Arvebolkerne samt en Odelsbolk tillige en meget udførlig
Landsleiebolk, hvis Sammensætning ved Hjælp af hinanden
supplerende Bidrag fra alle Landets ældre Retsbøger øiensynlig
vidner om, at den var tænkt at skulle omfatte Landboforholdene
i samtlige Landsdele. I formel Henseende fraveg derimod
Kong Magnus ikke den ældre Betegnelsesmaade, ifølge hvilken
hvert af de 4 Lagdømmer havde sin særskilte Lov. Da de 4
store Lagthing vare de eneste Folkeforsamlinger, der ansaaes
berettigede til endeligen at vedtage større Lovværker, svarede
Navnene Gulathings-, Frostathings-, Eidsivathings- og
Borgar-thingslov fremdeles i en vis Grad til de herskende legislative
Forudsætninger, hvilke desuden i de efter lokale Forhold varierede
Texter af Thingfarebolken fandt sit umiddelbare Udtryk. Ogsaa
Lovens Fortale, der fra først kun kan være skreven med
Frostathinget for Øje, omend senere ved Udeladelse af en enkelt
Udtalelse gjort nogenlunde anvendbar paa de øvrige Lagthing,
vidner om, at Lovbogen nærmest var bleven til som en revideret
Frostathingslov. Men dens videre Øiemed, at danne «en Lovbog,
der skulde gaa over hele Norge ,1 iværksattes efter dens
Antagelse paa Frostathing 1274 saa hurtig som muligt, idet det
maa ansees sikkert, at den i Gulathingslagdømmet indførtes som
gjældende i 1275, samt at den i September 1276 ogsaa
vedtoges paa Eidsiva- og Borgarthingene. I en officiel Efterskrift,
der indeholder et Slags kort Promulgationsdekret, siges det
ogsaa udtrykkeligt, at Kong Magnus lod «sætte sammen af alle
Landsens Bøger det, som med de bedste Mænds Raad syntes
1 Som Overskriften lyder i en Gulathingslovcodex fra omkring Aaret 1300.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
