Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J; 41. Norge: l andslovens Karakteristik
95
sætninger for Kongedømmet af Guds Naade, hvilke i
Norge-al lerede nu vare naaede frem til et altfor braamodent
Gjennembrud. Med Hensyn til Inddelingsmaaden vendte man tilbage til
de gamle Bolker, hvoraf der ialt findes 10. I Spidsen stilledes
Thingfarebolken, der betragtedes som et Slags indledende Afsnit,
medens Lovbogen selv egentlig ansaaes først at begynde med
Kristendomsbolken, hvilken dog, ifølge hvad ovenfor meddeltes,
kun har lidet mere end Navnet tilfælles med de ældre Kristenretter.
Derpaa følge Mandhelgebolken, omhandlende Forbrydelser paa
Person, Arvebolken, Odelsløsningsbolken og Landsleiebolken,
tilsammen indeholdende den hele Landboret, Kjøbebolken,
omhandlende de øvrige Kontraksforhold samt de sig nærmest til disse
knyttende Forbrydelser, Tyvebolken om Tyveri og Tyvsforfølgelse
samt til Slutning i den 10de Bolk en Oversigt over de nyeste, af
Kongerne Haakon og Magnus før Lovbogens Emanation
udfærdigede Retterbøder. Hertil kommer endnu et Forord («Prologus»)
samt en kortfattet Efterskrift, der gjør Tjeneste som
Promulga-tionsdekret.
At sammenligne Værkets Redaktion med de ældre
Retsbøgers enkle, stærkt præciserende og det mundtlige Foredrag
endnu nærstaaende Fremstilling, vilde være at gjøre dets
Forfattere Uret. Den brede, alene i skriftlige Meddelelser brugbare
Udtryksmaade, der gjennem Middelalderens latinske Kurialstil var
bleven udviklet, kunde de ikke ventes at skulle unddrage sig,
og den unødige Vidtløftighed i Retssætningernes Formulering,
som heraf var Følgen, maa derfor skrives paa Tidens, ikke
særskilt paa den da herskende, norske Lovgivningsevnes Regning.
Tværtimod viste denne sig i Hovedsagen sin Opgave voxen.
Paa et Tidspunkt, da ikke alene de øvrige nordiske Lande, men
den hele Kristenhed led under en tildels tiltagende Adsplittelse
under allehaande særlige lokale Love og Partikulærretter,
formaaede Norge at gjennemføre et næsten fuldstændigt
Retsfællesskab , der i det væsentlige endog omfattede dets Kolonier og
Lydlande, og som virkede gjennem en vel sammenarbeidet Række
af Institutioner og Retsgrundsætninger, hvis Overensstemmelse
med Indbyggernes Tarv skarpest fremtræder i den
Omstændighed, at Lovbogen i 400 Aar, omend mod Slutten i de fleste
Materier stærkt overbygget, vedblev at danne det formelle
Grundlag for Retsforfatningen. At der paa den anden Side i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
