Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 44- Norge: Retterbøder.
97
af de gamle, til Brug for Tilfældet atter gjenoplivede Krav med
Hensyn til Kongedømmets Lensunderkastelse under St. Olafs
Helligdom, iøvrigt opnaaede kongelig Stadfæstelse paa sine
paastaaede Rettigheder. Da saadan Stadfæstelse imidlertid fra
Kongens Side udtrykkelig gjordes afhængig af en lignende fra
Kirkens høieste Myndighed, Paven, og denne under den 26 Juli
1274 alene meddelte sit Samtykke under Forbehold, som gjorde
hin Opgivelse af det urimeligste kirkelige Krav temmelig illusorisk,
bortfaldt den hele Overenskomst og med den ogsaa Udfærdigelsen
at Erkebiskoppens Kristenret. Vistnok kom der 1277 i
Tønsberg et nyt Konkordat af omtrent samme Indhold istand, og i
Henhold til dette maa ogsaa nævnte Kristenret have faaet Kraft
af gjældende Lov1; men den umiddelbart efter Kong Magnus’s
Død 1280 udbrudte, voldsomme Strid mellem Kong Erik
Magnussøns Formyndere og Kirken bragte ogsaa denne
Overenskomst til at forfalde, og Erkebiskop Jons Efterfølger, Jørund,
saa sig 1290 nødt til at enes med Kongedømmet om, at den
forud for Konkordatet i Tønsberg gjældende (thrønderske)
Kristenret, d. v. s. Erkebiskop Sigurds og Kong Haakons af 1244, indtil
videre skulde ansees som (fremdeles) bestaaende (for det hele
Land), en Aftale, som 1327 fornyedes mellem Kong Magnus
Erikssøn og Erkebiskop Eilif.2 Først 1468 lykkedes det paany
Geistligheden at faa Konkordatet til Tønsberg og med dette
Erkebiskop Jons Kristenret anerkjendt fra Kongemagtens Side.
Dog havde der heller ikke i Mellemtiden manglet paa Udslag af
Tilbøieligheden til gjennem den kirkelige Praxis at hævde
Gyldigheden af den for Præsteskabet gunstigste Kirkelov.
§ ±4
Retterbøder.
Den Hurtighed, hvormed Kong Magnus Lagabøters
Lovbøger vare blevne udarbeidede, bevirkede, at der i den følgende
Tid stilledes adskillige Krav til deres Fuldstændiggjørelse og
præciserende Fortolkning. Hans Sønner, Eriks (1280—99) og
1 Se især Retterbod af 14 Mai 1290, Norges gamle Love III. S. 17.
2 Sammesteds samt Retterb. af 28 Juli 1316 og 14 Sept. 1327, N. g. L.
S. 117 og 153.
Nordisk Retsencyklopædi l i. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
