Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 46. Norge: Domstolenes Organisation. I05
(1588—1648) var rig paa administrative Forordninger, hvoraf
mange udtrykkeligt udstedtes som fælles for Danmark og Norge,
dels og navnlig for Privatrettens Vedkommende gjennem Praxis.
I begge Retninger blev den saakaldte Store Reces af 1643 af
videstgaaende Betydning. Medens dens 3die Bog særskilt
vat-given for Norge, vare adskillige af dens øvrige Bestemmelser
fælles for begge Riger, og da den trykte Udgave af Recessen
lagde denne i sin Helhed i de norske Dommeres Hænder, laa
det dem saare nær ogsaa at anvende dens kun for Danmark
udfærdigede Lovbud som subsidiær Retskilde, hvor den norske Lov
lod dem i Stikken.
§ 46.
Domstolenes Organisation
I ikke ringe Grad befordredes den samme Udvikling ved
de norske Domstoles Organisation og Besættelse, særlig i
Under-instantsen. Efterat Lagmændene ved sine paa egen Haand
afgivne Orskurd en Tidlang næsten havde fortrængt Bygdethingene,
der alene i Misgjernings- samt Skjøns- og Aastedssager bibeholdt
en vis selvstændig Karakter, gjenvandt disse snævrere
Thingfor-samlinger sin tidligere Stilling som almindelige Underretter derved,
at Lagmanden efterhaanden ogsaa blev den ene afgjørende paa
Lagthinget og i denne Egenskab af Overretsdommer trak sig
tilbage fra sin forudgaaende Forbindelse og Ligestillethed med
Bygdethingene. Den herved uddannede, nogenlunde regelmæssige
Instantsfølge, hvilken dog først synes at tilhøre det 16de Aarh.,
formaaede imidlertid ikke paany at kalde en brugbar Retskyndighed
tillive inden de Almueskredse, hvorfra Bygdethingene hentede
sine Medlemmer, og navnlig faldt det disse vanskeligt at opfylde
Lovens Bud om at give sine Domme beskrevne. Ifølge
Begjæring fra Almuen selv udrustede derfor en Frdn. af 21 Juni
1591 Bygdethinget med en saakaldet «soren» d. e. edsvoren
Skriver, og inden kort var denne nye Funktionær faktisk
bleven den egentlige Underdommer. Men da Skrivning og
Læsning vare de eneste Færdigheder, som forudsattes hos ham,
besattes Stillingen med allehaande underordnede Personer, for en
stor Del af udenlandsk Fødsel eller Opdragelse, hvilke følgelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
