Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 46. Norge: Domstolenes Organisation.
I05
vare ganske ude af Stand til at opretholde den hjemlige
Rets-tradition.
I Byerne havde Udviklingen taget en anden Vei. Idet de
fleste af dem i Tidens Løb havde faaet sit eget Lagthing, var
det ældre Bymøde gaaet op i dette. For ogsaa her at
frembringe en Instantsrække oprettedes derfor ved en Frdn. af 6
Aug. 1607 de senere saakaldte Raadstueretter, bestaaende af
Borgermestre og Raadmænd, hvorfra der kunde appelleres til
Lagthinget. Men da Byernes Borgerskab var stærkt opblandet
med indflyttede, fremmede Elementer, var den nye Underdomstol
endnu mindre end Bygdethinget skikket til at værge om den
nationale Ret. — Ved Kjøbstadsprivilegierne af 30 Juli 1662
kom endnu en Instants til, idet Byfogden (den nyere
Benævnelse paa den gamle Gjaldkere) efter dansk Mønster tillagdes
Underdommermyndighed «i smaa Sager» med Appel til
Borgermestre og Raad.
Ligesaa lidt fandt norsk Lov nogen sikker Støtte fra
oven. Den Statsbetragtning, som i sin Tid havde gjort
Lagmændene til kongelige Embedsmænd, lagde efterhaanden i
stigende Udstrækning ogsaa i Norge den øverste Myndighed i
Kongens Haand, og han udøvede den dels gjennem Rigsraadet,
dels efter dettes Ophævelse 1536 gjennem de ovenfor omtalte
norske Herredage, hvis Ledelse og Sammensætning særlig
henviste dem til at fremme den danske Rets Reception. Som
Repræsentanter for nedarvet norsk Lov og Retsopfatning stod
saaledes nærmest blot Lagmændene, der i Reglen synes at have
været indfødte Nordmænd og vistnok ogsaa i den her omhandlede
Periode have kunnet opvise adskillige dygtige Mænd i sine
Rækker, men hvis gjennemsnitlige Duelighed, saavidt det kan
sees, maa have været tarvelig nok.
Efter Suverænitetens Indførelse afskaffede et Reskript af 14
Marts 1666 de norske Herredage og oprettede istedet en
Over-hofret, hvis Domme kunde appelleres til den for begge Riger
fælles Højesteret i Kjøbenhavn.
§ 47.
Haandskrifter.
Af Kong Magnus Lagabøters Landslov kjender Nutiden
foruden Papirafskrifter efter tildels tabte Membraner 39 tilnærmelsesvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
