Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io8 S 49 Jårnsfba og Jönsbök.
fatning, hvilken dels havde vist sig ude af Stand til at betrygge
Retssikkerheden under de oligarkiske Magthaveres Voldsomheder,
dels ifølge Tidens Opfatning ikke stemte med det nyindførte
monarkiske Princip. At han samtidig ønskede at benytte
Leilig-heden til saavidt muligt at indlemme Island i det for Rigets
øvrige Bestanddele tilsigtede Retsfællesskab under den nye
Lands-lov, var noget, der i Kraft den overalt dengang og længe
senere herskende Betragtning af en Retsordnings Anvendbarhed
ogsaa udenfor dens egentlige Hjemland, fulgte af sig selv. Det
første Skridt i denne Retning tog Kongen 1271, da han
oversendte Althinget et Udkast til en ny Lovbog for Øen, hvilket,
bortseet fra en Del Landboforholdene omhandlende Bestemmelser,
der vare hentede fra islandske Kilder, væsentlig bestod af et
Sammendrag af den ældre Frostathingslovs og den ældre
Gula-thingslovs Retsregler og vistnok, efter hvad ovenfor yttredes,
udenfor Thingfare- og Landsleiebolkerne, blot har været en
Afskrift af den nyere, i 1267 vedtagne Gulathingslov. Under
langvarige Forhandlinger paa Althingene 1271, 72 og 73 antoges
dette Lovarbeide, der, formodentlig efter sin Indbinding, fik
Navnet Järnsiöa, Stykke for Stykke, indtil det i sidstnævnte
Aar i sin Helhed forelaa vedtaget. Dermed havde i Princippet
den norske Ret fortrængt den ældre islandske, og navnlig er
det at mærke, at den indgribende Ændring af Thingvæsenet,
som allerede 1271 besluttedes, medførte Afskaffelsen af Øens
gamle Høvdingeskaber, Godordene, der maatte ansees som
fortrinsvis uforenelige med Tilværelsen af et myndigt
Kongedømme. Men da Lovværkets Indhold og Udarbeidelse forøvrigt
i det store taget alene vidner om, hvor overfladisk de norske
Lovarbeider under den første Halvdel af Kong Magnus
Lagabøters Lovgivningsvirksomhed endnu blev drevne, idet Järnsiöa,
selv om den betragtes som nærmest bestemt for et norsk
Lag-dømme, maa erkjendes at have været lidet fyldestgjørende,
kunde den som Lovbog for Island blot tjene til, om muligt,
yderligere at forværre og forvirre Øens mislige Retstilstand.1
Efterat Lovreformen i Norge i Løbet af Syttiaarene var
bleven heldigen gennemført, maatte derfor Raden paany komme
1 Om J å rn si’ ha se T ho rd r S ve i n b j ö rn son i Indledningen til hans Udgave
af samme; Jon Sigurdsson 1. c. S. 37 — 39; P- A. Munch, Norske Folks
Hist. IV i S. 627 — 34; K Maurer i Artikkelen «Grågås».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
