Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 10
§ 49. Jårnsi’ba og Jönsbök.
ogsaa til den islandske Ret. Ved Udarbeidelsen af en ny
Lovbog for Øen søgte man under den størst mulige Bibeholdelse af
den kodificerede norske Lovgivnings Bestemmelser tillige
gjennemgaaende at lempe sig efter de særegne islandske Natur- og
Samfundsforhold,1 og den klarere Forstaaelse, hvormed den
vanskelige Dobbeltopgave denne Gang i det væsentlige blev
løst, danner et Maal for den stigende Indsigt og Øvelse i
deslige Arbeiders Udførelse, som Lovkoncipisterne efterhaanden
havde erhvervet sig. Som Islands Repræsentant blandt
Ud-arbeiderne synes at have fungeret Lagmanden Jon Einarsson,
hvilken det ogsaa overdroges at bringe Værket ud til Øen og
at forelægge Althinget det til Antagelse. Efter ham har da
ogsaa Loven for alle Tider erholdt Navnet Jönsbok. Dette
afsluttende Led i sin lange Lovgivningsvirksomhed oplevede
Kong-Magnus imidlertid ikke, idet han afgik ved Døden Vaaren 1280.
Det blev Formynderregjeringen under hans Søn Erik, der endnu
samme Aar afsendte saavel Jon Einarsson som den norske Ridder
Lodin Lepp for at paase Lovbogens Indførelse. Trods
adskillig Modstand antoges den paa Althinget Sommeren 1281,
dog under visse Forbehold, hvis nærmere Indhold og Skjæbne
ikke kjendes. Sandsynligvis have de sammen med de senere
fremkomne Anker dannet Hovedgrundlaget for den udførlige
Retterbod af 2 Juli 1294, hvorved Kong Erik Magnussøn, som
det udtrykkelig siges efter Islændernes Andragende, i en lang
Række, i sig selv dog mindre betydelige Punkter søgte yderligere
at lempe Øens gjældende Ret efter dens egne Forhold, og som
derfor nærmest bør betragtes som et umiddelbart og reviderende
Tillæg til selve Lovbogen. Dennes Inddeling afviger iøvrigt
forsaavidt fra den norske Landslov, som der istedetfor
Lande-værnsbolken, der paa Island ikke gjordes gjældende, er indtaget
et kort Afsnit om Skattepligten (*um pegnskyldu vid konung
ok skattgiald»), hvorhos Bylovens Søret, med Benyttelse af
ældre islandske Kilder omredigeret til Brug paa Øen, danner
Værkets 9de Bolk umiddelbart foran Tyvebolken, der her ud
gjør Slutningsafsnittet, idet Retterbøderne i de ældste og bedste
Haandskrifter mangle.
1 Navnlig skyldes dette Hensyn Optagelsen i Arvebolken af de
eiendommelige Bestemmelser om uforsørgedes Underhold («framfærslubålkra) og i
Landsleiebolken af en udførlig Strandret («rekajjåttri.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
