- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
112

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I I 2

§ 51. Island: Lovgivningens Forfald.

Gjennemførelse sank Althinget, i Lighed med de norske Lagthing,
som Lovgivningsfaktor ned til blot at besidde rent formel
Betydning. Det vedblev leilighedsvis selv at tage Initiativ til
For-føininger ogsaa af legislativ Art, hvilke isaafald betegnedes
med det gamle Ord «domr» d. e. Beslutning, og som dels
forelagdes Kongen til Stadfæstelse dels ansaaes gyldige gjennem
den kgl. Ombudsmands Deltagelse deri. Omvendt erholdt det
sig ogsaa regelmæssig tilstillet til Vedtagelse de af Kongerne
udstedte Retterbøder, og 0111 disse reiste der sig undertiden
Forhandlinger. Men trods saadanne Spor af Folkets egen
Virksomhed paa det lovgivende Omraade, tilfaldt dette dog i
Virkeligheden ogsaa for Islands Vedkommende mere og mere
de i det fjerne færdendes Konger, af hvilke ingen nogensinde
satte sin Fod paa Øen, og hvis i islandske Sager indhentede
Raad nødvendigvis maatte blive afhængige af allehaande
Tilfældigheder. Ogsaa paa Island aftog derfor den legislative
Virksomhed i stærk Grad og indskrænkede sig nærmest til at
behandle administrative og økonomiske Emner. En Undtagelse herfra
danne dog de tvende Retterbøder, der udgaves af Kong Haakon
Magnussøn under 23 Juni 1305 og 14 Juni 1314, hvilke begge
meddelte nye, omend i det hele mindre væsentlige Ændringer
i en Række af Jonsbogens Bestemmelser. Af senere Love er
særlig at mærke Kong Kristian I’s saakaldte «Lange Retterbod»
af 26 Nov. 1450, der tillige danner et Exempel paa, at Kongerne
ved Leilighed fandt at kunne sætte sig ud over Regelen om,
at Althingets Samtykke til nye Lovudfærdigelser maatte
indhentes. Omvendt vedtog Althinget 1564 paa egen Haand en
vigtig Retterbod om Løsagtighedsforseelser, den saakaldte
«Storidömr», som derpaa under 15 April 1565 stadfæstedes
af Kongen.

Reformationen traf Island ikke mindre uforberedt end Norge.
Dog lykkedes det allerede 1541 at bringe Althinget til at
anerkjende Kong Kristian III s Kirkeordinants som gjældende i
Skaalholts Stift, og 1551 opnaaedes en tilsvarende Beslutning
for Hole. Denne umiddelbare Reception af dansk Ret efterfulgtes
af en Udvidelse til Øen af Kong Frederik Ii s
Ægteskabsordi-nants, og under 29 Nov. 1622 gjorde en Forordning af Kong
Kristian IV ogsaa dennes norske Kirkeordinants gjældende
sammesteds. Derimod blev der af gyldige Grunde aldrig Tale om at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free