Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jjg § 56. Sverige: Landslovens betingede Ikrafttræden.
Landskabs ældre Kirkebolk, der saaledes vedblev at ansees for
gjældende. Efterhaanden fortrængte dog Up p landslove ns
kirkeretslige Afsnit, som det hierarkisk mest tidsmæssige, de
øvrige Landskabsloves Kirkebolker ogsaa i disses Hjemstavne og
blev saaledes gjennem Praxis den fælles Kirkeret for Riget.
§ 56.
Landslovens langsomme og betingede Ikrafttræden.
Men ogsaa i en anden og principielt endnu vigtigere
Henseende ledede den svenske Lovreform under Kong Magnus
Eriksson ikke til noget helt Resultat. Den provindsielle
Modstand mod Opgivelsen af Landskabernes ældgamle Partikulærret
forringede i ikke uvæsentlig Grad den Nytte, Riget af den
fælles Lovgivning kunde og burde have høstet. Vistnok sees
det af Tidens Diplomer, at Landsloven maa have været gjældende
i Østergøtland allerede 1352 og i Uppland og Sødermannland
1353; men i Helsingeland antoges den først i et af Aarene
mellem 1374— 79, og i Vestergøtland endog ikke før i Begyndelsen
af Dronning Margrethes Herredømme i Sverige (altsaa efter 1389,
senest, som det synes, 1391). For de øvrige Landskabers
Vedkommende kjendes Tidspunktet ikke. Paa den anden Side
synes selve Antagelsen tildels kun at være skeet stykkevis eller
med Indskrænkninger. Navnlig vise flere Lovhaandskrifter, der
vare bestemte til Benyttelse i Vestergøtland, sig at være
sammensatte af den nye Landslov og større eller mindre Dele af
Vest-gøtaloven.1 Med Hensyn til Arveretten fremtræder i Uppland
et lignende Forhold. Upplandsloven havde i Arvegangsmaterien
fra romerretslige Kilder hentet en begrændset Repræsentationsret,
hvilken imidlertid blot i en endnu langt mere begrændset
Skikkelse optoges i Landsloven. Ikke desto mindre have nogle
Haandskrifter af denne gjenindsat Upplandslovens videre
Bestemmelser desangaaende, en Omstændighed, som man vistnok
har villet give Afskrivernes Vilkaarlighed Skylden for,2 men som
1 Tengberg 1. c. S. 78; H. Hjärne 1. c. S. 7 — 8.
2 Saaledes Schlyter, i en Afhandling i Kgl. Vitterhets etc. Akademiens
Handlingar, 18de Bind, «Om den i några aldre Handlingar förekommande
Be-nämningen «medleste lagen», samt i Sveriges gamla Lagar X Pag LXXV;
ligesaa Olivecrona i hans kontratrykte «Förelæsningar uti Sveriges yttre
Rätts-Historias.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
