Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 § 59- Sverige: Langvarig Usikkerhed ang. Landslovens Text.
kongelige Magt.1 Ogsaa skiller sig «Konung Kristoffers
Landslag»,2 bortseet fra Kongebolken og visse adelige Begunstigelser
i Landbolovgivningen, samt Organisationen af Domstolene, hvilken
nedenfor skal omhandles, i sit øvrige Indhold kun saare lidet
fra sin Forgjænger, og selv de i Mellemtiden udkomne Stadgar
sees blot i ringe Grad benyttede. Maaske har derimod Praxis
ligget til Grund for nogle flere af de foretagne Ændringer.
Særskilt Kirkebolk findes fremdeles ikke.
§ 59.
Langvarig Usikkerhed ang-. Landslovens gyldige Text.
Var Hensigten med det reviderede Lovværk at bringe
Rede i Landets Lovgivningsvæsen og navnlig at hævde dets
Retsenhed som knyttet til en enkelt, bestemt Lovtext, opnaaedes
dog dette saa langt fra, at Ureden tværtimod gjennem denne
Foranstaltning kun blev saa meget større. De forskjellige
Landsthings ældgamle Rettighed til ved sit Samtykke at
meddele Lovarbeider den endelige Lovskraft var endnu i altfor
1 Hjärne’s Formodning, at denne Fortale er et Afskriverfalsum savner i
mine Øine tilstrækkelig Grund. Tværtimod synes Aktstykkets Indhold paa
det nøieste at stemme med Lovbogens eget. idet denne visselig ikke vilde have
erholdt Almuens Samtykke, om saadant var bleven begjæret. Naar Hjärne
(1. c. S. lo, 14—15) paaberaaber sig dels den Omstændighed, at Kong Kristoffers
Fortale kun er bleven optagen i ganske enkelte Afskrifter af Loven, dels at
Erkebiskop Jons Bengtssons Protest af 1454 mod verdslige Indgreb paa Kirkerettens
og de geistlige Rettigheders Omraade ikke søger Støtte hos denne blot 12 Aar
gamle Anerkjendelse af disse Rettigheder fra Kong Kristoffers Side. saa er ved
det sidste at bemærke, at Stillingen i 1454 efter den forbittrede Kamp 1451 — 52
mellem Sverige og Danmark var bleven saa forandret, at det maatte ansees for
høist uklogt af Erkebiskoppen at støtte sine Krav til Indrømmelser, gjorte af en
dansk Konge («Barkekongen»). Med langt større Eftertryk kunde han paaberaabe
sig Kirkens almindelige, allerede 1347 hævdede Autonomi, og herpaa gaar da
ogsaa Protesten ud. Hvad angaar Udeladelsen af Promulgationsdekretet i de
allerfleste Afskrifter, turde ogsaa dette staa i den allernærmeste Forbindelse med
den store Upopularitet, der knyttede sig til Kong Kristoffers som til enhver
anden af de danske Unionskongers Navn. Der gaves nok ogsaa efter hans egen
Tid i Sverige dem, der havde fuld Interesse af at se hans Lovrecension trænge
igjennem, men denne Interesse tjentes bedst ved ikke at sætte Lovbogen i
Forbindelse med nogen Kong Kristoffer.
2 Denne Benævnelse sees dog, vel at mærke, først at være kommen i Brug
ved Karl IX’s Udgave, jfr. Hjärne 1. c. S. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
