Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
§ 59- Sverige: Langvarig Usikkerhed ang. Landslovens Text.
man, da Oprindelsen dertil længst var forglemt, til mellem den
ældre og den nye Lovbog at tænke sig en tredie, den saakaldte
«Medleste Lagen», hvis legislative Forhold til de to andre
selvfølgelig maatte staa meget uklart.1 Dog fremgaar det af en
Rigsraadsdom af io Nov. 1507, at man ansaa Arvebolkens
ovennævnte Overensstemmelse med Upplandsloven for at være en,
i den gjældende, ældre Landslov, foretagen, retsgyldig Ændring,
hvorimod man ikke med et Ord fandt det fornødent at optage
til Drøftelse Gyldigheden af de dermed stridende Bestemmelser
i den yngre Landslov, hvilken altsaa fremdeles, ligesom i 1474,
stiltiende frakjendtes Lovskraft. Til samme Resultat kom
Rigsraadet under udtrykkelig Paaberaabelse af Dommen af 1507
atter i en ny Arvesag 1579. Men dennegang lykkedes det den
tabende Part hos Kongen (omkring Aaret 1587) at udvirke en
ny Dom, der forkastede «medleste lagens» Bestemmelser og
følgelig gav Udslag af modsat Indhold i faktisk Tilslutning til
de enslydende Arvegangsregler i dtn ældre og den yngre
Lands-lov. Det mærkeligste ved denne af Kongen afsagte Dom var
imidlertid dens Motivering, der gik ud paa^ at bortse fra
«medleste lagen», fordi samme af den høie Dommer ansaaes
identisk med Kong Kristoffers Landslov, hvilken udtrykkelig
betegnes som den, der «saa godt som allersenest efter de andre,
i Kong Kristoffers Tid, da mange Udlændinge raadede her i
Riget og gjorde, hvad de vilde, blev forandret eller udspredt».
Ogsaa ved denne Domsafgjøreise vægrede man sig saaledes, og
nu i udtrykkelige Ord, ved at anerkjende den yngre Landslov
som besiddende Lovskraft. Medens Dommene af 1507 og 1579
opretholdt «medleste lagen», fordi den som den mellemste var
forskjellig fra den nyeste, havde en nærmere Undersøgelse
(rigtignok af ligesaa overfladisk og misledende Art) overtydet
Dommeren af 1587 om, at «medleste lagen» alene var en falsk
Betegnelse paa Kong Kristoffers Landslov, om hvis Mangel paa
Lovskraft man derimod samstemmig i 1507, 1579 og 1587 var
1 Da Hadorph senere i Fortalen til sin Udgave af «Dalelagen» (1676)
skulde søge at forklare denne Benævnelse, gjorde han sig skyldig i en ny
Misforstaaelse, iclet han troede, at man havde kaldt Magnus Erikssons Landslov den
mellemste som liggende mellem Landskabslovene og Kong Kristoffers Landslov.
Herfra skriver det sig, at Kong Magnus’s Landslov hos sildigere Forfattere
undertiden betegnes med det ganske misvisende Navn «Medellagen».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
