- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
125

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

125 § 59- Sverige: Langvarig Usikkerhed ang. Landslovens Text.



enig med Rigsraadet i 1474 og Lovbogens lærde Oversætter,
Ragvald Ingemundsson.1 Alt dette turde godtgjøre, at saa
uklart det hele Emne end stod for Datiden, fastholdt man
gjennem det 15de og 16de Aarh. en Ting som sikker, nemlig at Kong
Kristoffers Version af Landsloven ikke havde opnaaet retsgyldig
Vedtagelse.2 — Noget andet var det derimod, at man
ingenlunde havde tilstrækkelig Rede paa, hvorledes denne ikke
retsgyldige Landslov saa ud, og hvori den adskilte sig fra den
ældre og rigtige. I det 15de Aarhundredes anden Halvdel synes
endnu Bevidstheden om det rette Forhold at have været
tilstede, idet de opbevarede Lovafskrifter fra dette Tidsrum i
overveiende Antal (ligesom Ragvald Ingemundssons Oversættelse)
meddele Kong Magnus’s Landslov. Men i det 16de Aarh. gik
man over til hovedsagelig at afskrive Kong Kristoffers reviderede
Text idet man, som Dommen af 1587 paa det tydeligste viser,
ikke i Almindelighed ansaa den for at være Kong Kristoffers,
og uagtet man, om man havde vidst, at dette dog var Tilfældet,
neppe vilde have valgt den til Textgrundlag, Tildels turde
denne de senere Afskriveres Forkjærlighed for den yngre
Lovbog blive at forklare derved, at man, uvidende om dens
Hidrørelse fra Kong Kristoffer, dog havde bevaret Traditionen
om, at den var den yngre («novum legisterium») og følgelig mest
tidsmæssige, idet man endog tildels synes at have tænkt sig
Revisionen foretagen langt nede i det 16de Aarh.:3 men man
kan paa den anden Side vanskeligt undertrykke den dobbelte
Formodning, dels at de for Adelen gunstigere Bestemmelser i
den yngre Text have havt sin Indflydelse paa Valget af Lov-

1 Se herom, foruden Schlyters S. 118 Note 2 citerede Arbeider, Järta,
«Forsök att framställa Svenska Lagfarenhetens Utbildning ifrån Konung Gustaf
I’s anträdande till Regjeringen indtill slutet af sjuttonde århundradet», (i kgl.
Vitterhetsakademiens Handlinger XIV (1838) S. 328 fif., gjenoptrykt i H. Forssells
Udgave af «Valda Skrifter af Hans Järta», (Stockholm 1882 I); jfr. J. A. Posse,
«Bidrag till Svenska Lagfarenhetens Historia från slutet af 16de årh. till
stad-fästelsen af 1734 års lag» (Stockholm 1850) S. 15.

2 At Schlyter (ligesaalidt som Järta, Posse, O li v ec ro n a eller M a u r er)
har villet erkjende dette Forhold, men har anseet den yngre Lovbog for den
faktisk og retslig gjældende, har bevirket, at han maler Forvirringen med endnu
mørkere Farver, end Tiden synes at fortjene.

3 I Domspræmisserne af 1587 tales der om «de gamle (Lovbøger) saa og
nys over.see de, som nu mest bruges.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free