Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 2 6
§ 59- Sverige: Usikkerhed ang. Landslovens Text.
recensioner til videre Afskrivning, dels at Kongedømmets
Befæstelse under Wasaætten ogsaa kan have bidraget sit til at
bringe de mere monarkisk redigerede Lovtexter i Magthavernes
Yndest. Dette er saameget sandsynligere, som Kongebolken og
Lovens Bestemmelser om Myndighedsfordelingen mellem Konge
og Folk var Gjenstand for særlig Agtpaagivenhed. Da der
saaledes i 1566 var Spørgsmaal om Lovbogens Trykning, blev
baade fra Kongens og Stændernes Side fremholdt
Nødvendigheden af at ændre den Artikkel, der bestemte, at Sverige skulde
være et Valgrige, og da under Kong Karl IX Lovens Revision
for Alvor kom paa Tale og ledede til derhen sigtende
Rigsdagsbeslutninger og Nedsættelse af Lovkommissioner, strandede
det hele paa den gjensidige Uvillie, som Kongen og Stænderne
af politiske Grunde nærede mod hinandens Forslag, navnlig i
Henseende til Kongebolken, hvis Redaktion Kongen formede i
nær Overenstemmelse med dens Lydelse i den yngre Landslov,
medens der fra modsat Side fremlagdes et Kongemagten stærkt
indskrænkende Forslag.1 Endelig afhuggede Kong Karl med
sædvanlig Energi Stridsspørgsmaalets Rod, idet han af egen
Magtfuldkommenhed i Aaret 1608 lod trykke Kong Kristoffers
Landslov, forsynet ikke alene med samme Konges
Promulga-tionsdekret paa Latin og i en, formodentlig ved denne Leilighed
udarbeidet, svensk Oversættelse, men ogsaa med en af ham selv
udstedt, fornyet Stadfæstelse, dateret 20 December 1608, der
paabød den udelukkende Brug af den trykte Lovtext og alene
tillod som subsidiære Retskilder at ty til de omtrent samtidigt i
Trykken udgivne, gamle Landskabslove. Tillige gjordes der i
Stadfæstelsen udtrykkeligt opmærksom paa, at Kongebolkens
Bestemmelse om svensk Konges Valg var ændret derhen, at
Sverige var et Arverige. — At den for sin kongelige Magt saa
omhyggelige Karl IX netop foretrak at udgive Kong Kristoffers
og at forbyde Benyttelsen af Kong Magnus’s Landslov, beroede
selvfølgelig ikke paa noget Tilfælde. Han oplyser selv i sit
Stadfæstelsesbrev, at han havde «udi alle Rigsens Landsender
1 Se herom nærmere Schlyter, Sveriges gamla Lagar XII Pag. LXXXVIII,
Järta 1. c. S. 342 ff., Posse 1. c S. 19 ff., saavelsom Bergh, Karl IX och
den svenska Adeln 1607 — 9, akademisk Afhandling 1882, og Lilliestråle,
Rigsdagarne 1609 og 1610. akad. Afh. 18S8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
