Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 63* Sverige: Luvgivningen i det 17de Aarh.
133
§ 03.
Lovgivningen i det 17de Aarhundrede.
De ideligt gjenkommende Krav paa Iværksættelsen af en
omfattende Revision af Lovbogen førte i lange Tider ikke til
Maalet. Dels ledede de til ingensomhelst Foranstaltning, dels
opløstes de nedsatte Kommissioner efter et kort Samvær, dels
erholdt disse et langt mere begrændset Mandat. Et Par Gange
fattede man ogsaa den Plan at oversætte Landsloven paa nyere
Svensk eller endog paa Plattydsk eller Latin.1 Men trods
denne Famlen maa det erkjendes, at Sveriges store Aarhundrede
ogsaa paa Retsudviklingens Omraade havde at opvise en hurtigt
voxende Evne og et virksomt og ihærdigt Arbeide. Særlig
Fortjeneste af dette havde Grev Per Brahe (Rigsdrost fra 1641,
død 1680). Han modsatte sig vistnok stadig den efter hans
Mening endnu ugjennemførlige Revision af hele Loven; men
derimod virkede han ivrigt, navnlig som Medlem af
Formyn-derregjeringen under Kong Karl XI, for partielle og fuldt
overskuelige Forbedringer. Væsentlig Betydning fik det ogsaa, at
der fra 1609 af (omend med Afbrydelser) foredroges Ju ri
sprude nts ved Upsala Universitet. Dettes Privilegier af 4 Juli 1621
bestemte de juridiske Professorers Antal til 2, hvoraf den ene
ifølge «Akademiens Konstitutioner» af 1626 skulde fortolke den
svenske Lov, jævnført med den romerske, den anden forelæse
jus civile. Ogsaa ved Gymnasierne ansatte Kong Gustav Adolf
«lectores juris et politices«. En af disse var Johan Olofsson
Stiernhöök (født 1596, død 1675), senere Assessor og Professor
i Abo, hvilken saavel gjennem sit klassiske Værk over Sveriges
Retshistorie «De jure Sveonum et Gotorum vetusto» som ved
sin indflydelsesrige Deltagelse i Tidsalderens Lovkommisioner
stærkt bidrog til at hævde den nationale Rets Fordringer
ligeoverfor den indtrængende Romerret.
Blandt de udkomne Love skulle her anføres: Dronning
Kristinas Strafordning af 18 Mai 1653, Søloven af 12 Juni
1667, Formynderordningen af 17 Marts 1669, en Executionsstadga
1 Om alt hidhørende handles udførligt hos Posse 1. c. Se ogsaa II.
Järta’s Afhandling i Tidsskriftet «Frey»: 1841, «Några underrättelser om de
Anstalter till Förbättring af Lagskipningen i Sverige, hvilke foregingo och beredde
stiftandet af 1734 ars almänna lag«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
